THIS EVENT IS IN DANISH
Kom og vær med, når vi i Absalon skal lave vores egen kokedama.
Kokedama betyder “mos bold” og er en stil indenfor japansk havekunst. Kokedamaerne væves sammen af enten mos eller kokos, jord og en plante. Kokedamaerne kan leve i lang tid og er dekorativt hængende pynt, der kan give liv til dit hjem.
Underviseren vil guide dig undervejs og det kræver ingen erfaring at være med.
Vi glæder os til at se dig!
Om underviseren
Safi er underviseren på holdet og har de sidste 5 år lavet kokedama workshops og udstillinger rundt omkring i landet. Hun udgav i 2021 en bog om kokedama – “Safis kokedameri”.
PRAKTISK INFO
Vi mødes søndag d. 16 juni kl. 11-13.
Vi har alle de materialer du skal bruge. Hver deltager kan nå at lave én kokedama.
Det koster 300 kr. at være med. Du kan købe din billet på siden her. Billetter kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.