This event is in Danish.
Oplev ballet på nært hold og fra bag scenetæppet, når Den Kongelige Ballet besøger Absalon og på tåspidserne fører os ind i ballettens og de gode historiers verden.
Denne aften skal vi se nærmere på balletten “Under Dybet”. Vi skal se uddrag fra scenerne, høre om forestillingen og blive klogere på hvad der sker bag tæppet.
Under dybet er en ny og moderne danseforestilling, der viser en transformationsrejse fra barn til voksen, fra det perfekte til det uperfekte, fra livet til døden. Den handler om kærlighed, sorg, lykke og ensomhed, og forestillingen kombinerer ballettens, skuespillets og musikkens verden i en helt særlig symbiose.
Forestillingen har masser nykomponeret musik – inspireret af nutidens mest kendte popnumre. Forestillingen er lavet i tæt samarbejde med skuespilinstruktør Anja Behrens og med visuelt koncept af Christian Albrechtsen skaber de to koreografer Sebastian Kloborg og Oliver Starpov trin til musik, skabt af komponisten Jeanett Albeck.
Det er ganske uformelt, så lad teaterfrakken blive hjemme og medbring i stedet din nysgerrighed, for vi ser balletten fra vores flade sko og med et glas onsdagsvin eller en kold øl i hånden.
Vi glæder os til at snakke om og se dans fra ballettens forunderlige verden med jer!
Kærlig hilsen
Den Kongelige Ballet & Absalon