Loading Events

« All Events

Event Series Event Series: ABSALONS BOGKLUB
Sunday 19 Jan 2025

ABSALONS BOGKLUB

17:00 - 18:30 Tårnværelset 3. sal 400 kr.

THIS EVENT IS IN DANISH!

Velkommen til bogklub i Absalon!

Vi mødes 4 gange over foråret og taler om en bog vi har læst på forhånd. I bogklubben kan vi dele læseglæde, drikke te, diskutere litteratur og tale med hinanden om vores læseoplevelser.

Hvis der er ét emne der har fascineret forfattere og digtere gennem tiderne, er det kærligheden. Derfor skal vi i forårets bogklub udforske kærlighedens litteratur. Vi vil se på, hvordan kærlighedens fortællinger har formet litteraturhistorien – og hvad de kan lære os om at være menneske, og vores relationer til hinanden.

Vi dykker ned i kærlighedens modsætninger: forening og ensomhed, smerte og ekstase, det selviske og det selvløse. Samtidig ser vi på, hvordan samfundet har skabt institutioner omkring kærligheden – ægteskabet, kernefamilien, og kontrol over seksualiteten – og de bevægelser, der udfordrer disse.

Er du ikke til romance? Bare rolig, kærlighed findes i alle genrer – fra socialrealisme til science fiction og horror.

Du behøver ikke have en kandidat i litteratur eller at have læst Dostojevskij’s samlede værker for at være med. Så længe du har lyst til at læse og har lyst til interessante samtaler med andre. Vi læser bøgerne på dansk, og vi læser kun skønlitterære værker.

Første gang vi mødes, har vi på forhånd læst bogen “Kun til navlen” af Linea Maja Ernst.

En “skamløst underholdende” og “ustyrligt morsom” bog, ifølge Kristelig Dagblad. Brøg Litteraturbar beskriver bogen således: “[E]n moderne skærsommernatsdrøm om venner, kærester, venners kærester; om sex, håb og kærlighed; om at længes efter at, alt kunne være anderledes.”


Næste bog vælger vi sammen til sidst ved hvert møde.

 

Om vores vært

Liva Elkjær er uddannet på Långholmens Forfatterskole og har gået på skrivelinjen på Testrup Højskole. Hun skriver prosa og lyrik, og har en særlig interesse for tekst-respons og den litterære samtale.

 

PRAKTISK INFO

Vi mødes fire søndage over foråret.

Søndag d. 19. januar, søndag d. 23. februar, søndag d. 30 marts og søndag d. 27 april fra kl. 17-18:30.

Den første gang vi mødes (d. 19. januar), skal du have læst bogen “Kun til navlen” af Linea Maja Ernst.
Lån den af en ven eller på biblioteket.

Har du brug for at komme i kontakt med underviseren, kan du kontakte Liva på mail: livaelkjaer@gmail.com

Vi sidder i Tårnværelset på 3. sal. Du kommer derop via trappen ved indgangen. Der er ingen elevator.

Det koster 400 kr. at være med og du kan købe din billet på siden her. Der vil være te hver gang.

Billetten kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.