Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
lørdag 26 nov 2022

Slås

13:30 - 15:30

Kan du huske dine barndoms slåskampe og hvor simpelt befriende det var at have kropskontakt på denne måde?
 

Til SLÅS for voksne skruer vi op for intensiteten efter lang tid uden kontakt. Vi afstemmer hvor meget og hvor lidt vi vil give af os selv og fokuserer på en nærværende tilgang til kampen under de givne Coronavilkår.

Aggressionskraften inviteres indenfor under trygge rammer og vi battler mildt og vildt. Vi vil tage livtag med hinanden og knokle med vores indre og ydre styrke. Netop mødet, kontakten og udvekslingen med den anden er central.

 

Du får rig mulighed for at ryste eventuelt ophobet energi af dig og du kommer til at møde modstand, mærke uovervindelighed, grine højt og svede som et svin. Vi starter og slutter meditativt.

 

Alle er velkomne og du behøver ingen erfaring af nogen art. Blot et åbent sind og mod på kraftfuldhed. Der arbejdes bevidst på, at vi passer på hinanden og os selv, men deltagelse er på eget ansvar.

 

Vores underviser Eja Haag Grahn er bredt forankret, når det kommer til krop, bevægelse og indre arbejde. Hun er uddannet idræts- og friluftlivslærer og har undervist i, bl.a. i “Slåskultur og kamplege”. Hun er tillige kandidat i pædagogik, systemisk narrativ gruppecoach og tidligere uddannelsesleder. Før Covid19 påbegyndte hun tillige uddannelsen i kraftfuldt ligeværd.

 

Vi glæder os til at kæmpe med jer
Kærlig hilsen Eja og Absalon

 


PRAKTISK

Pris: 100 kr. pr. person. (Holdet er for voksne)

Kom i tøj Som du kan bevæge dig i; og kom i god tid, vi starter til tiden.