Folkehuset Absalon

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
fredag 31 maj 2024

SILENT DISCO I ABSALON

21:00 - 2:00 Salen 150 kr.

Silent Disco er tilbage i Absalon!

Fredag den 31. maj kan du opleve den helt særlige stemning, når vi fylder Absalons store sal med dansende mennesker med hovedtelefoner på.

Vi danser sammen til musik vi selv vælger. Du kan nemlig skifte mellem tre kanaler med forskelligt musik – rød, grøn eller blå, hvor tre dygtige live DJ’s står klar til at dyste om din opmærksomhed med forskellige musikgenre. 

Måske hører de andre det samme som dig. Måske hører de noget helt andet. Måske danser I til samme rytmer, måske gør I slet ikke.

? På den blå kanal kan du danse til DJ Mof!yah.

DJ MOF!YAH er en kvindelig afro DJ som har bragt varme toner på adskillige dansegulve i Danmark, Sverige og Norge. Hun har bl.a spillet på Roskilde Festival, Distortion, Copenhagen Pride, North Side og Nibe festival og har opvarmet for bl. a. CKay, Omah Lay, Tayc, JJ Paulo og Diamond Platnumz. Til Silent Disco fylder hun ørene op med alt fra Afrobeats til House til Reggaeton og Urban.

? På den grønne kanal kan du danse til Thomas Tvivleren

Bag aliasset gemmer sig en flittig gæst og ven af huset, der siden åbningen i 2015 har opbygget et ry som en af de absolut bedste og mest trofaste DJ’s. Thomas kommer fra et ophav af elektronisk, hip hop, jazz, old school funk og Motown klassikere. I årenes løb har han bidraget til et hav af arrangementer i Absalon, resten af København og ikke mindst landets festivaler – hvilket har gjort Thomas Tvivleren til en højest populær DJ med et storstilet kartotek af danseglad sang, rytme og musik! Til denne udgave af Silent Disco spilles der her på kanalen en harmonisk blanding af  SOUL · FUNK · DISCO · POP · CLASSICS · and occasional bangers.

? På den røde kanal kan du danse til DJ Miss World

Når Miss World står ved DJ pulten mødes alle kontinenter i et mashup, der får dansegulvet til at koge. Glæd dig til et mix af bangers, guilty pleasure hits og rytmer fra de varme lande. Denne aften er vi blevet lovet en god portion EDM og Deep House på rød kanal.

Vi glæder os!
Absalon og Silent Events ♥

 


PRAKTISK INFO
150 kr. pr. headset. Du kan låne dem lige så længe du har lyst.

1 billet = 1 headset

Aldersgrænse: 21+

I Absalon tolererer vi ikke racisme, sexisme, homofobi, transfobi eller anden diskriminerende adfærd. Hav en god fest.