Kom og lær at lave farverige kæmpe valmuer i papir.
Holdet er både for nybegyndere og for dig, der allerede har været med til at lave papirsblomster før.
Vi vil lære nye teknikker og vil lave alt fra de helt små detaljer på knoppen, til de fineste foldede kronblade.
Der er masser af farver at vælge imellem, skabeloner at klippe efter og vores underviser Kir, vil guide dig igennem hele processen.
Vi glæder og til at se jer!
VORES UNDERVISER
Underviseren er Kir Lykkeberg. Hun er selvlært kunsthåndværker, med en uddannelsesbaggrund som fotograf og grafisk designer. Indenfor de seneste år har hendes opmærksomhed særligt været rettet mod håndlavede papirsblomster, med fokus på at genskabe den vilde natur, med et øje for detaljerne. Udover at være papir botanist, arbejder hun bl.a. også med plantefarver, strik og keramik – alt sammen noget hun deler kærligt ud af på sin Instagramprofil @min.ven.kir.
PRAKTISK INFO
Vi er i Tårnværelset der ligger på på 3. sal. Du kommer derop via trappen ved indgangen. Der er ingen elevator.
Det koster 300 kr. at være med
Man kan nå at lave 1-2 blomster, alt efter hvor fingernem man er.
Køb din billet på forhånd her på siden. Billetter refunderes ikke og kan ikke flyttes til en anden dato.