Paella Cosmica og Absalon byder indenfor til en aften med middag, musik og dans.
Paella Cosmica gæster Absalons køkken og vil lave vegetarisk paella og i dagens anledning vil fællesspisning derfor foregå lidt anderledes.
Der vil være tre forskellige tidspunkter, der bliver serveret paella på, så hold øje med tidspunktet du bestiller billet til.
Du er velkommen til at komme tidligere og nyde musikken og stemningen, selvom du først har billet til de senere serveringer – maden er dog først klar til det tidspunkt du har købt billet til.
Efter der er spist paella er du velkommen til, at blive siddende og lytte til musik fra aftens DJ´s. Når alle tre serveringer har været der, så fortsætter vi festen og åbner dansegulvet.
Udover lækker paella, kan du forvente dig groovy vibes fra talentfulde DJs fra både ind- og udland. Line-up vil blive annonceret løbende.
Lys og visuals på aftenen vil blive lavet af Alfred Curran.
Eat, dance & repeat!!
PROGRAM:
16.00 – Dørene åbner
17.00 – Første servering
18.30 – Anden servering
20.00 – Tredje servering
21.00 – Fest og dansegulvet åbnes
02.00 – Tak for i aften
Vi glæder os til at se jer
Paella Cosmica og Absalon
PRAKTISK INFO:
Aldersgrænse efter kl. 21.00: 21 år
Entré efter kl. 21.00: 50 kr i døren