Søg
Close this search box.

Folkehuset Absalon

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Event Series Event Series: LAV DIT EGET VÆGOPHÆNG I TEKSTIL
lørdag 09 mar 2024

LAV DIT EGET VÆGOPHÆNG I TEKSTIL

15:00 Tårnværelset 3. sal 200 kr.

Kom med ind i tekstilkunstens univers, når vi skal lave små vægophæng i tekstil sammen.

Du vil lære simple teknikker til at udsmykke og varmebehandle tekstiler og sammen monterer vi dit værk til ophængning på træ. Du vil få mulighed for at håndtegne på stof, men du kan også skabe tryk med tekstilfarve og linoleum, så det er ikke nødvendigt at kunne tegne i frihånd.

Vægophænget i tekstil er inspireret af stofbannere, der har spillet mange roller i den vestlige kunsthistorie. Både som politisk redskab når fagforeningerne demonstrerede eller som sejrsbanner for de autonome besættere i 1980’ernes Berlin. Banner er i dag blevet et demokratisk redskab, som kan bruges til at skabe stærke symboler eller samlende billeder.

På denne workshop skal vi lave vores egne stofværker og give dem personlige præg, hvad enten det er med symboler eller dekorative motiver.

Du kommer hjem med et lille stofværk, klar til at komme på væggen.


Om vores underviser

Sofie Bové er cand.mag. i kunsthistorie og arbejder med kunstformidling for flere museer og institutioner. Hun er udøvende kunstner og arbejder med den visuelle fremstilling af heksen og den monstrøse krop. Følg med i hendes univers på @bovearts.


PRAKTISK INFO

Vi mødes i Tårnværelset op 3.sal. Du kommer derop via trappen ved indgangen.

Det koster 200 kr. og billetten kan du købe herunder. Købte billetter kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.

Vi har alle de materialer du skal bruge.