Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
lørdag 08 okt 2022

Familiekoncert

11:00 - 12:00

Velkommen til familiekoncert om to vigtige mennesker fra musikhistorien, nemlig Danmarks mest berømte komponist og verdens mest berømte komponist: Carl Nielsen og Wolfgang Amadeus Mozart. De levede ikke samtidig, og ingen af dem lever i dag, men deres musik er værd at lære at kende.
 

Mozart levede før Nielsen, og Nielsen syntes, at Mozarts musik var så god, at han prøvede at skrive lidt ligesom ham, da han skulle skrive sin berømte Blæserkvintet for 100 år siden. Musikstykket var nr. 43, Nielsen skrev.

 

Ved denne koncert spoler vi tiden tilbage til dengang, jeres bedsteforældres bedsteforældre var unge, for at fortælle jer om, hvem ham Carl Nielsen var for en fyr, og om det var nemt eller svært for ham at skrive musikken som blev til Blæserkvintet opus 43. Vi vil ikke afsløre for meget, men det kan godt være, at musikerne kommer lidt op at skændes undervejs, så er du advaret.

 

Musikalsk program

 

Vi skal høre uddrag fra følgende værker:

 

– W. A. Mozart: Sinfonia Concertante i Es-dur for obo, klarinet, fagot, horn og orkester KV. 297b

 

– Carl Nielsen: Blæserkvintet opus 43

 

– Carl Nielsen: Lille Suite for strygere opus 1

 

– Carl Nielsen: Fem klaverstykker opus 3, arrangeret for blæserkvintet af Stefan Diaconu

 

Medvirkende

Blæserkvintetten V Coloris

Strygeorkestret DUEN samt dirigent Morten Ryelund

Vært Christine Skou

 

Koncerten er en del af festivalen Once Upon… Infinity, som V Coloris afhoder i København i dagene 7.-9. oktober i anledning af 100-året for Carl Nielsens Blæserkvintet opus 43. Læs mere på festivalens hjemmesideFacebook og Instagram

 

Arrangementet er gratis.