Folkehuset Absalon

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Event Series Event Series: FAMILIE KERAMIKFORLØB
søndag 06 okt 2024

FAMILIE KERAMIKFORLØB

10:00 - 12:30 Børnehaven 3. sal 300 kr – 550 kr

Gå til keramik med familien i Absalon. Over 3 søndage inviterer vi voksne og børn til en kreativ fælles aktivitet i Absalons keramikværksted.

På forløbet kan I lave forskellige ting af keramik fx krukker, kopper, figurer, platter, og fliser. I skal formgive og dekorere keramikken fx med lerfarve (begitning).

Efter forløbet bliver kreationerne brændt og glaseret. Der kan gå op til en måned før du kan hente din færdige kop eller skål. Vi sender en mail når keramikken er klar til at blive hentet.

 

PROGRAM FOR FORLØBET 

1. gang
Udrul en flise, bordskåner eller et dørskilt og prøv dekorationsteknikker som udskæring og begitning

2. gang
Modeller en kop eller en krukke med pølseteknik. Du kan selvfølgelig også modellere dit yndlingsdyr.

3. gang
Vi dekorer med forskellige dekorationsteknikker og farver.


 

PRAKTISK INFO

Billetter:
Børn op til 13 år – 300 kr.
Voksne – 550 kr.

Børn skal ledsages af en voksen med billet. Det må gerne være forskellige voksne fra gang til gang. Børn fra 5 år og op kan være med på holdet. Forløbet foregår to timer tre søndage i træk. Prisen inkluderer undervisning, 1,5 kg ler (med mulighed for at købe mere), glasur og brænding.

Alle kan være med, I behøver ikke have erfaring med keramik. Kom i tøj, der kan tåle at blive snavset.

Vores keramiker guider og giver gode råd, men vi kan ikke garantere, at alle lerkreationer klarer turen i ovnen.

Absalons keramikværksted ligger på 3. sal i lokalet, der hedder ‘Børnehaven’. Du kommer derop ad trappen ved baren. Der er ingen elevator.

OBS Husk at tjekke datoerne grundigt, før du køber billet! Købte billetter kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.

Har du spørgsmål, så skriv til os på info@absaloncph.dk