Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Event Series Event Series: Børneteaterforestilling
søndag 14 apr 2024

Børneteaterforestilling

13:30 - 14:15 Klubben 1. sal 40 kr

Hver søndag er der teaterforestillinger for børn og deres voksne i Absalon.

Forestillinger og anbefalet alder varierer søndag til søndag, se programmet her på siden og køb billetter nederst.

 

KOMMENDE FORESTILLINGER

Søndag d. 5. januar: “Vinterpost” med Signe Gravlund Thomsen

En interaktiv teaterforestilling for børn og deres voksne. En halv time med det sjove postbud, der bebuder og bringer vintertid med historier, sange og lege. Postbudet har travlt med at bringe pakker, breve og julekort ud så ingen føler sig ensomme. Hans lommer er fulde af postkort fra hele verden, som hilser og siger vi skal passe på den og hinanden. Han er fuld af hygge og lyser op når kulde og mørke kommer.

En særlig hyldest til sne, dyr, insekter og planter.

Søndag d. 12. januar: “Drømmeskib” med Signe Gravlund Thomsen

Publikum hopper med ombord og sejler på eventyr til spændende lande og møder figurer fra havet undervejs. Fuld af leg, sang, dans og små historier. Bedst fra 3 til 8 år.

Søndag d. 19. januar: “Musling” med Signe Gravlund Thomsen

Vi dykker dybt ned i havet og finder en musling… Der kan være alt muligt i og i hvertfald en perle, og den kan komme på en ring, der kan komme på en prinsesse… men hun taber den fra skibet og perlen er tilbage i havet, havfruen putter den i sin perlehalskæde.. og så er der fest hos kong Neptun.
Børnene deltager i perlens rejse, synger, leger og spiller med.

Søndag d. 26. januar: “Hav” med Signe Gravlund Thomsen

“Hav” er en teaterrytmikforestilling for de mindste og deres voksne, hvor man er velkommen til at synge med! Op af havet dukker dybets dyr: Flotte fisk, bimbambusser, haj, ‘havfru skralde’ og lysrokke. Stykket består af musik, sange, små historier og sjove karakterer. ‘Pippi’ tager på søeventyr, hjælper dyrene og kæmper mod forurening. Temaerne er hav, hjælpsomhed og modigt hensyn. 

 

Vi glæder os til at se jer,

Bedste hilsner Signe & Absalon


 

PRAKTISK INFO

Pris: 40 kr. pr. næse (stor som lille)
Lokale: ´Klubben´på 1. sal. Gå op ad trappen ved indgangen.
Varighed: Ca. 30-45 minutter.

Kom i god tid, vi starter til tiden.

OBS! Det er ikke muligt at parkere barnevogne indendørs i Absalon. Indgangen skal holdes fri af hensyn til brandsikkerhed, og der kan ikke holde vogne i salen.