Hver søndag er der teaterforestillinger for børn og deres voksne i Absalon.
Forestillinger og anbefalet alder varierer søndag til søndag, se programmet her på siden og køb billetter nederst.
KOMMENDE FORESTILLINGER
Søndag d. 1. juni: “HØ” med Signe Gravlund Thomsen
En fortælling om en kylling der leder efter sin mor på bondegården. Den møder koen, hesten, grisen og fåret, der har hver deres lyde, sange og egenskaber. En mariehøne hjælper, sneglen bliver i sit hus og musen gemmer sig når katten kommer.. kyllingen finder sin mor til slut!
Vi sidder i cirkel og dyr dukker op af høet i midten. Alle er velkomne til at synge med på de kendte sange.
Bedst fra 3 år og op.
Søndag d. 8. juni: “Fortællinger” med Hans Laurens
Vi leger med ord og digter og fortæller historier. Hans fortæller og børnene fortæller. Vi skal have det sjovt. Bedst fra 5-10 år.
Søndag d. 15. juni: “Drømmeskib” med Signe Gravlund Thomsen
Publikum hopper med ombord og sejler på eventyr til spændende lande og møder figurer fra havet undervejs. Fuld af leg, sang, dans og små historier.
Bedst fra 3 til 8 år.
AFLYST – Søndag d. 22. juni: med Mette Soraya Svane
Kom og bliv klog på snegle med Sneglen Salsa. Salsa har altid drømt om at kunne danse, men det kniber med trinene. Sneglen møder en masse andre dyr, men de driller ham lidt fordi han hverken kan flyve, være smuk eller skrige. Salsa risikerer også at blive spist. Men Salsa kan synge, formere sig, lægge æg, se/høre, lave slim og omdanne blade til muld. Og måske sker det umulige – Sneglen Salsa kan også danse.
Heldigvis får Salsa en ven i Skildpadden Skjold. De leger, griner og laver en klub.
Vi synger snegle blues og leger snegle og danser salsa
Bedst fra 4 år.
Søndag d. 29. juni: “‘Sang og musikfortællinger” med Lars Grand
Vi glæder os til at se jer,
Bedste hilsner Signe & Absalon
PRAKTISK INFO
Pris: 40 kr. pr. næse (stor som lille)
Lokale: ´Klubben´på 1. sal. Gå op ad trappen ved indgangen.
Varighed: Ca. 30-45 minutter.
Kom i god tid, vi starter til tiden.
OBS! Det er ikke muligt at parkere barnevogne indendørs i Absalon. Indgangen skal holdes fri af hensyn til brandsikkerhed, og der kan ikke holde vogne i salen.