Så er det blevet tid til Drag Banko med veninderne igen!
Når efterårsmørket sænker sig begynder det at blive uhyggeligt. Denne måned er Veninderne blevet besat – de kan bare ikke finde ud af om det er af en ånd eller af gamle besættere. Jumbo Jette taler i tunger og Liva Weel har taget bolig i Chantals krop, der er begyndt at synge viser om frisind. Athena er bare besat af mænd i blå skjorter og Nicholas Nybro prøver desperat at holde sammen på tropperne. Vi skal spille tre runder banko og mon ikke man kan vinde nogle farlige præmier?
Vi glæder os til at se dig!
KYS
Veninderne & Absalon
Praktisk info:
Billetsalg starter torsdag d. 29. september kl. 12.00
Bankoplader koster 10 kr. stykket og købes i baren
Aldersgrænse: 16 år