Folkehuset Absalon

Ballet & Banko - Askepot 25 JanuarJan 2024 20:00
Ballet & Banko - Askepot

Absalon og Det Kongelige Teater inviterer til Ballet & Banko!

 

I samarbejde med et hold af balletdansere fra Den Kongelige Ballet, vil vi tage dig igennem en ikke helt almindelig bankoaften i Absalon.

 

Temaet denne gang er nemlig den eventyrlige Askepot. Eventyret om Askepot er kendt og elsket af ethvert barn, og i Gregory Deans ballet-udgave er der skruet helt op for romantikken. Til Prokofjevs smukke musik fortælles historien om den fattige pige med det gode hjerte, der trods store forhindringer på sin vej gudskelov til sidst kan konstatere, at retfærdighed og kærlighed kommer til den, der fortjener det.

 

Lad teaterfrakken blive hjemme og medbring i stedet dit bedste bankohumør, når Den Kongelige Ballet vil læse historier og tal op - også i flade sko.
Tag din slyngveninde, mormor, bedste ven eller nabo under armen - alle er velkomne - uanset alder.

 

Hele aftenen vil foregå på engelsk

 

Vi glæder os
Absalon & Det Kongelige Teater

___________________________________________
PRAKTISK INFO:

 

Spillet er fra 20.00-22.00 med en indlagt pause undervejs.

 

Alle får to bankoplader med i prisen