Søg
Close this search box.

Folkehuset Absalon

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
søndag 28 maj 2023

Art Café

16:00 - 18:00

This event is in Danish.
 

Kom med til kunstcafé i Absalon!

 

Vi prøver kræfter med forskellige former for kreative håndværk og dykker ned i kunsthistorien imens.

 

Hver gang vi mødes, tager vi fat i skiftende tematikker og tendenser fra kunsthistoriens dyb, og så skal vi selv gøre mestrene kunsten efter.

 

Dagens tema er: Døden på tallerkenen – porcelænsdekoration og barok dekadence

 

Kom og udsmyk en overdådig tallerken med barok dekadence!

 

Kunstens historie er fuld af symboler på døden og i barokken bliver den uløseligt forbundet med dekadente opstillinger af mad og blomster.

På denne aften skal vi lave vores egne serveringstallerkener med vanitasfremstillinger. Imens fortæller kunsthistoriker Sofie Bové om hvordan døden i kunsten fremstilles sammen med den sanselige overflod og den seksuelle nydelse.


Hør om hvordan stearinlyset, det væltede glas, blomster, orgasmen og vindruen alle kan være symboler for døden i billedkunsten og hvordan kunsten kan hjælpe os med at forstå og bearbejde døden i vores liv.


Bliv klogere på kunsthistorien, drik et glas vin og udlev din indre kunstner

 

Vi glæder os til at se dig!

 

Har du lyst til mere Kunstcafé, så afholder vi den næste d. 8 juni. Du kan læse mere HER

 

Om vores underviser

Sofie Bové er cand.mag. i kunsthistorie og arbejder med kunstformidling for Nivaagaards Malerisamling.

Hun er udøvende kunstner og hun arbejder med den visuelle fremstilling af heksen og den monstrøse krop. Hendes kunstneriske

univers er mytologisk og drømmende og udført på tekstilbannere. Følg med i hendes univers på @bovearts

 

PRAKTISK INFO

 

Vi mødes søndag d. 28 maj kl. 16 i Tårnværelset på 3. sal i Absalon. Du kommer derop via trappen i indgangen. Der er ingen elevator.

Medbring en tallerken, et fad eller andet du har lyst til at dekorere. Gerne noget i lyse farver.
Vi har de resterende materialer du skal bruge.

Det koster 150 kr. at være med. Billetten inkludere et glas vin.

 

Du kan købe din billet her på siden. Billetten kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.