Søg
Close this search box.

Folkehuset Absalon

Søg
Close this search box.
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Event Series Event Series: ABSALON BOGKLUB
onsdag 03 apr 2024

ABSALON BOGKLUB

20:00 - 21:30 Tårnværelset 3. sal 400 kr.

Velkommen til bogklub i Absalon!

Vi mødes 4 gange over foråret og taler om en bog vi har læst på forhånd. I bogklubben kan vi dele læseglæde, drikke te, diskutere litteratur og tale med hinanden om vores læseoplevelser.

Det overordnede tema for bogklubben er: Magi, myter og moderne fantasier. Via litteraturen skal vi bevæge os væk fra alt som er hverdag, realisme og rationalitet, og ned under overfladen. Til et dybere lag, hvor dagdrømmeri, vrangforestillinger, utopier, illusioner, fortryllelse, skrøner og sandhed sameksisterer med hinanden.

Vi skal læse romaner og digtsamlinger, og gennem række forskellige genrer opdage en mere spraglet virkelighed.

Du behøver ikke have en kandidat i litteratur eller at have læst Dostojevskij’s samlede værker for at være med. Så længe du har lyst til at læse og har lyst til interessante samtaler med andre.

Vi læser bøgerne på dansk, og vi læser kun skønlitterære værker.

Første gang vi mødes, har vi på forhånd læst bogen “Voksbarnet” af Olga Ravn.

Saxo beskriver bogen således: “En gruopvækkende fortælling om samfundets hekseprocesser i 1600-tallets Nordjylland.
Fortællingen i “Voksbarnet” er baseret på virkelige hændelser, og Olga Ravn formår på indlevende vis at levendegøre dette uhyggelige kapitel i Danmarkshistorien.”

Næste bog vælger vi sammen til sidst ved hvert møde.

Vi glæder os til at se dig!

 

Om vores vært

Liva Elkjær er uddannet på Långholmens Forfatterskole og har gået på skrivelinjen på Testrup Højskole. Hun skriver prosa og lyrik, og har en særlig interesse for tekst-respons og den litterære samtale.


 

PRAKTISK INFO

Vi mødes fire onsdage over foråret.

Onsdag d. 28 februar, onsdag d. 3 april, onsdag d. 8 maj og onsdag d. 12 juni fra kl. 20-21:30.

Den første gang vi mødes (d. 28 februar), skal du have læst bogen “Voksbarnet” af Olga Ravn.
Lån den af en ven eller på biblioteket.

Vi sidder i Tårnværelset på 3. sal. Du kommer derop via trappen ved indgangen. Der er ingen elevator.

Det koster 400 kr. at være med. Der vil være kaffe og te hver gang.

Køb din billet på siden her. Billetten kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.