Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Serie af begivenheder Serie af begivenheder: SKRIVEVÆRKSTED
torsdag 06 mar 2025

SKRIVEVÆRKSTED

16:00 - 18:00 Tårnværelset 3. sal 500 kr

Kom og vær en del af Absalons skriveværksted, hvor du over tre torsdage får rammerne til at komme i gang med at skrive.

Du vil blive præsenteret for en række skriveøvelser, hvor du får nyt stof frem som måske skubber dig i nye retninger. Vi skal også læse og tale om hinandens tekster og andre forfatteres tekster.

På holdet vil vi lægge vægt på en tryg kultur, hvor det både skal være rart at dele og få tekstkritik. Fokus er på at støtte dig, der hvor du er i din skriveproces.

Efter de tre uger har du fået skrevet en masse ny tekst og har forhåbentlig fået nye ideer og inspiration til at blive ved med at skrive.

Absalons skriveværksted er både for dig der gerne vil i gang med at skrive og for dig, der allerede skriver. Der er ingen forudsætninger for at deltage, andet end at du skal have lyst til at skrive og gerne vil udfordre dig selv. Alle genrer er velkomne, fiktion, essays, dagbogsskrivning, mv.

 

Om underviseren
Poul-Louis Larsen debuterede som forfatter i 2021 med radiodramaet Du lytter til Vivian. Han har selv været forfatterelev på blandt andet Vesterbros Forfatterskole og skrivelinjen på Testrup Højskole og er tidligere redaktør og medstifter af det skønlitterære tidskrift Addenda.

PRAKTISK INFO
Vi mødes over 3 uger. Torsdag d. 6., 13. og 20. marts fra kl. 16-18.
Vi sidder i Tårnværelset på 3.sal. Du kommer derop via trappen ved indgange. Der er ingen elevator.

Det koster 500 kr. at være med. Du køber din billet på siden her. Billetten kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.

Medbring en computer du kan bruge til skriveøvelserne.