Silent Disco er tilbage i Absalon!
Fredag den 16. august kan du opleve den helt særlige stemning, når vi fylder Absalons store sal med dansende mennesker med hovedtelefoner på.
Vi danser sammen til musik vi selv vælger. Du kan nemlig skifte mellem tre kanaler med forskelligt musik – rød, grøn eller blå, hvor tre dygtige live DJ’s står klar til at dyste om din opmærksomhed med forskellige musikgenre.
Måske hører de andre det samme som dig. Måske hører de noget helt andet. Måske danser I til samme rytmer, måske gør I slet ikke.
Karlos vil denne aften genoplive ikoniske hits fra fortiden. Han blander de bedste gamle musiknumre med pulserende disco-rytmer, der kan få folk til at danse og synge med. DJ Karlos vil sørge for en musikalsk oplevelse, hvor du kan fordybe dig i hans udvalgte sange og danse hele aftenen til din egen rytme. Med en bred vifte af musikalske minder og ekspertise i at skabe en festlig stemning er du sikret en aften fyldt med nostalgi og danseglæde på den blå kanal.
DJ Aida Mai spiller et blend af afropop, rnb, hiphop, pop, disco og gode gamle klassiske hits som vi alle kender og kan synge med på. Målet er at få dig til at svede på dansegulvet og skråle med på musikken når Aida Mai leverer hit efter hit.
Når Miss World står ved DJ pulten mødes alle kontinenter i et mashup, der får dansegulvet til at koge. Glæd dig til et mix af bangers, guilty pleasure hits og rytmer fra de varme lande. Denne aften er vi blevet lovet en god portion EDM og Deep House på rød kanal.
Vi glæder os!
Absalon og Silent Events ♥
PRAKTISK INFO
150 kr. pr. headset. Du kan låne dem lige så længe du har lyst.
1 billet = 1 headset
Aldersgrænse: 21+
I Absalon tolererer vi ikke racisme, sexisme, homofobi, transfobi eller anden diskriminerende adfærd. Hav en god fest.