Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Serie af begivenheder Serie af begivenheder: Børneteaterforestilling
søndag 29 jun 2025

Børneteaterforestilling

13:30 - 14:40 Klubben 1. sal 40 kr

Hver søndag er der teaterforestillinger for børn og deres voksne i Absalon.

Forestillinger og anbefalet alder varierer søndag til søndag, se programmet her på siden og køb billetter nederst.

 

KOMMENDE FORESTILLINGER

Søndag d. 27. oktober: “Halløj Halloweenheks” med Signe Gravlund Thomsen

Måske er heksen faktisk sød når man lærer hende at kende? Og fræk og spændende? Hun inviterer til sjove danse, sange, spilop og spads. Alt det hyggelige man har brug for når vintertiden nærmer sig. Så kom og vær med når heksen tager på halloweentur med sin trofaste kost Harry.

Alle er velkomne (heksen er klædt ud med næse, men ikke farlig), bedst fra 3 år og op.

Søndag d. 3. november: “Mettes Have” med Mette Svane

Kom med i Mettes Have. I haven står livets træ og her bor blandt andet egernet Ratatosk og familien Busk. Men der bor også mange andre dyr. Kom og mød dem alle sammen. Fuglene, sneglen, sommerfuglen, mariehønen, flagermusen, katten og mange flere. Vi synger, flyver og leger med dyrene.

Søndag d. 10. november: “Sange og historier fra gamle dage” med Lars Grand 

Lars Grand spiller harmonika og synger sange fra sin egen barndom. Med små og sjove historier og indlagt fællessang bliver der fortalt om sange fra f. eks. børne-TV og hvad der ellers var populært dengang. Sørøver Sally, Kaj & Andrea, Povl Kjøller med flere var store, så de er helt uundgåelige. De fleste af sangene er stadig kendte blandt nutidens børn. 

Dette one man show er tilpasset børn i 5-10 års alderen – og voksne.

Søndag d. 17. november: “Sange og historiefortællinger” med Lars Grand 

Lars Grand spiller harmonika og synger en række børnesange – Både nogle af de gamle men også en lille håndfuld hjemmelavede. Der er også historiefortælling på programmet: “Pigen der ikke kunne finde ud af noget som helst”, som er en af Lars Grands egne sjove  fortællinger for børn.

Programmet er tilpasset 4-8 årige, men alle aldre kan være med.

Søndag d. 24. november: “Lys i mørke” med Signe Gravlund 

Vintertid er kold, men også smuk. Cirkeline leger med haren, sneen og sine norske troldevenner, de finder på hyggelige spilopper, der skaber lys i mørke. En teaterrytmikforestilling for de mindste fuld af effekter og sange der holder modet oppe og fællesskabet sammen.

 

Vi glæder os til at se jer,

Bedste hilsner Signe & Absalon


 

PRAKTISK INFO

Pris: 40 kr. pr. næse (stor som lille)
Lokale: ´Klubben´på 1. sal. Gå op ad trappen ved indgangen.
Varighed: Ca. 30-45 minutter.

Kom i god tid, vi starter til tiden.

OBS! Det er ikke muligt at parkere barnevogne indendørs i Absalon. Indgangen skal holdes fri af hensyn til brandsikkerhed, og der kan ikke holde vogne i salen.