Sammen med dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX inviterer vi indenfor til en aften med film, burlesque og fri dans.
Vi skyder aftenen i gang med en performance af burlesquedanseren Mortini, hvorefter vi ser filmen ‘Your Fat Friend’. Så rydder vi rummet og fylder dansegulvet, så vi sammen kan slippe kroppene fri. Lisa Sommer fra Absalon (Dance Like Nobody’s Watching) guider os ned i vores kroppe til en halv times fri dans, hvor vi skal bevæge os, lige som vi har lyst til – og hylde vores kroppe, lige som de er! Alle kan være med, for det handler mest af alt om at slippe tøjlerne og lade kroppen guide os.
Om filmen
Et humoristisk, personligt og uhyre lærerigt manifest om at være tyk i en verden, der er indrettet til tynde mennesker. Baseret på den storsælgende forfatter og aktivist Aubrey Gordons ikoniske tekster.
Læs mere om filmen ‘Your Fat Friend’ HER
Aftenens program
Kl. 19.30: Dørene åbner
Kl. 20.00: Burlesque performance
Kl. 20.10: Film
Kl. 21.45: Pause
Kl. 22-22.30: Guidet fri dans
Bedste Hilsner CPH:DOX & Absalon
PRAKTISK INFO
Pris 100 kr.
Info om stole:
Vores stole er 38 cm brede og 38 cm dybe uden armlæn. Filmen ses på stolerækker med god plads mellem stolene.