YIN YOGA – FORDYBELSESWORKSHOPS

YIN YOGA - FORDYBELSESWORKSHOPS

When:
16. February 2019 @ 10:00 – 12:00 Europe/Copenhagen Timezone
2019-02-16T10:00:00+01:00
2019-02-16T12:00:00+01:00
Cost:
100

Vi fordyber os i Yin yoga, tre lørdage over vinter og forår, i Absalon. Du kan være med en, to eller alle tre gange. Det er kl. 10.00-12.00.

Om yin yoga:
Yin yoga er en yogapraksis der både er rolig og passiv, men på samme tid udfordrer og har en effekt der kan mærkes, både i krop og sind.
Yin yoga har rødder i TCM (traditionel kinesisk medicin), og har fokus på kroppens bindevæv og led. Yin yoga øger din fleksibilitet og er god for en række ting, som mange af os går rundt og døjer med i hverdagen, fx. løbeskader, ømme knæ, ondt i ryggen og hovedpine. Yin yoga virker desuden beroligende for nervesystemet og er derfor også god for dig, som er påvirket af stress og træthed.
Yin yoga er det perfekte supplement til dine mere ’yang’ prægede aktiviteter, de dynamiske yogaformer, samt andre daglige aktiviteter der har et højt tempo, og i yin yoga ligger vi typisk i de forskellige stræk mellem 3-7 minutter.
Et kerneprincip er, at det ikke handler om hvordan det ser ud, men hvordan det føles.

Om underviseren, Mathilde Sofie Milan:
Med mere end 700 timers yogauddannelse bag sig, er Mathilde uddannet fra forskellige skoler i Indien, Australien og Danmark. Hendes yin yoga undervisning tager afsæt i konceptet om ”Sensation based alignment”.
Mathilde har undervist i Absalon siden der var noget der hed yoga i Absalon. For Mathilde er det vigtigt at skabe rammerne for en sikker anatomisk praksis, som støtter op om den enkelte, og giver mulighed for at finde ro og nærvær i krop og sind.

—————–

VI FORDYBER OS OVER TRE LØRDAGE MED YIN YOGA

16. FEBRUAR – UDSOLGT
Vinter yin yoga og yin yogaens grundprincipper:
Til denne workshop vil vi gennem to timer fordybe os i yin yogaens principper, og hvad den kan lære os om vinterens kvaliteter. I Yin yogaen arbejdes der blandt andet med meridianbaner, og vi vil derfor fokusere på de meridianer, der er forbundet til vinteren og elementet vand.

9. MARTS
Yin yoga og Yoga Nidra:
Du vil blive guidet gennem en yin yoga praksis på to timer, som vil give dig rammerne til at skabe ro og nærvær i krop og sind. Vi vil særligt have fokus på at vende sanserne væk fra verden omkring os og ind i kroppen.
I den sidste del af klassen vil du blive guidet gennem en yoga nidra praksis. Yoga nidra betyder “yogisk søvn”, og er en udvidet guidet kropscanning, som fører dig ind i en meditativ tilstand, hvor du er bevidst og opmærksom, og på samme tid fuldstændig afslappet.

30. MARTS
Forårs yin yoga:
Du vil blive guidet gennem en yin yoga praksis på to timer, som vil give dig rammerne til at skabe ro og nærvær i krop og sind.
Denne workshop vil desuden have fokus på at give slip på den mørke vintertid, foretage en ”indre forårsrengøring”, og skabe plads til foråret, lyset og varmen, der er på vej tilbage.
Vi vil fokusere på de meridianer, der er forbundet til foråret og elementet træ.

— PRAKTISK —

Pris: 100 kr.
Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal

Billet købes her: https://billetto.dk/e/yin-yoga-fordybelsesworkshops-billetter-333248

——————

I Absalon har vi måtter, blokke og et tæppe du kan låne, men tag gerne en varm trøje eller dit yndlingstæppe med så vi kan have det varmt og blødt gennem vores praksis.
Kom i god tid, så vi kan få plads til alle og starte til tiden.
Workshoppen undervises på dansk eller engelsk efter behov.

Vi glæder os til at strække weekenden i gang med jer!

Kærlig hilsen
Mathilde og Absalon

Se hele kalenderen

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.