JOY OF MISSING OUT // FUCKING FLINK I ABSALON

JOY OF MISSING OUT // FUCKING FLINK I ABSALON

When:
2. February 2019 @ 13:00 – 3. February 2019 @ 2:00 Europe/Copenhagen Timezone
2019-02-02T13:00:00+01:00
2019-02-03T02:00:00+01:00

Fucking Flink inviterer i samarbejde med Hjerteforeningen indenfor i Absalon til en hel dag og aften med Joy Of Missing Out, så lad mobilen blive hjemme og kom og vær med!
PROGRAM:

 

–> Kl. 12.00 til 17.00

 

Vennesnak-salon

 

Dyrk den ægte, gode samtale med dine venner. Find ud af ting, du ikke vidste om dem, og stil de spørgsmål, som du ellers aldrig ville have gjort. For eksempel: “Fortæl din vens livshistorie på 2 minutter” eller “Nævn et karaktertræk ved din ven, som du altid har beundret.

 

–> Kl. 12.00 til 15.00

 

Sy din egen signalblocker

 

Savner du at være fri? Fri for at folk kan ringe eller skrive til dig? Bare indimellem? Sy din egen signal-blocker – en lille pose, som du kan putte din telefon i, når du trænger til at være uforstyrret. Og så får telefonen også et velfortjent hvil.

 

–> Kl. 13.00 – Talk: Imran Rashid og Lars AP

 

Imran Rashid bruger i sine foredrag sin baggrund som speciallæge i almen medicin til at kaste lys over konsekvenserne af den rivende digitale udvikling, som vi alle er en del af. Imran inspirerer til, hvordan vi som mennesker kan omfavne digitaliseringen og dens muligheder samt hvilke faresignaler vi skal være opmærksomme på.

 

Lars AP er stifteren af Fucking Flink. Han har været optaget af, hvilken afstand digitaliseringen skaber mellem os mennesker. Desuden ved han, at når rummet er fyldt med fucking flinke mennesker, så sprænger man innovationsbegrænsningerne – og stortrives.

 

–> Kl. 14.00 til 15.00 – laver vi… ingenting.

 

DM i kedsomhed

 

Kedsomheden er truet. I den grad. Så snart den nærmer sig, afværger vi med en hurtig smartphone-bevægelse. Men kedsomheden er god for os. Den føder kreativitet, for kreativitet opstår, når vi lader vores hjerne vandre uden formål. Man lærer også sig selv at kende, når man bare er sammen med… sig selv. Og så er det faktisk rimelig afstressende at lave ingenting.

 

Men for hylan, hvor er det svært. Hvordan skal jeg kunne sidde og lave ingenting i… Ja, bare fem minutter? Eller ét minut? Det er svært. Det er derfor, det er sjovt.

 

Deltag, måske bliver du danmarksmester i kedsomhed. Der er selvfølgelig præmier på højkant.

 

–> Kl. 18.00 – Fællesspisning
Der kan købes billetter i døren fra kl. 17.00, og det koster 50 kr at spise med.

 
–> kl. 20.00 – Den store vennequiz!

 

Hvor godt kender du dine venner? Og hvem kender sine (nye eller gamle) venner bedst? Quiz og vind den eftertragtede titel som “verdens bedste ven”.

 

Man kan tilmelde sig i hold, eller møde op og få sig nogle nye venner.

 

–> Kl. 22.00-02.00 – Tag til fest uden din telefon.

 

“The easiest way to rebel is to tell people to turn off their phone. If your phone is that important to you that you can’t live without it for two hours then I don’t know. Maybe it’s time to see a therapist”
– Jack White

 

Hvornår har du sidst været til fest uden din telefon? Eller nogen steder uden for den sags skyld?

 

Kom med til Fucking Flink og Hjerteforeningens fest i Absalon, hvor vi lader telefonen ligge derhjemme og åbner vores øjne for… Ja, hvad end den aften kan byde på. Vi er til stede, vi følger ikke med i de 1000 andre festilbud der er rundt omkring i byen – vi fester bare der, hvor vi er. Med dem vi er sammen med. DJ Julius Sylvest lover at spille musik, så du ikke kan stå stille.

 

Og husk: Hvad der sker til festen, bli’r til festen – for ingen kan tage billeder af det.

 

Vi glæder os til at se dig!

 

Absalon ♥ Fucking Flink, Hjerteforeningen

 

_____________________
PRAKTISK:
Fest om aften – aldersgrænse 18 år
Priser:
Sy din mobil-pose: 25 kr
Fællesspisning: 50 kr
Quiz: Gratis
Fest: 30 kr
Resten: Gratis

Se hele kalenderen

Unable to display Facebook posts.
Show error

Error: Error validating application. Application has been deleted.
Type: OAuthException
Code: 190
Please refer to our Error Message Reference.