Lej Tårnværelset

Tårnværelset ligger på 3. sal i det ene af de gamle kirketårne. Her summer væggene af liv og der er pensler på hylderne, billeder på væggene og højt til loftet både fysisk og mentalt.

Lokalet har plads til op til 50 personer. Der er et lærred, en projektor, højtalere, borde, der kan arrangeres efter behov og mange forskellige stole. Sæt dig på den, du bedst kan lide.

Vil I have noget at spise eller drikke imens I er i huset, så kan I få morgenmad, frokost og snacks fra baren. 

Tårnværelset egner sig ikke til fester og receptioner.

Skriv til vises@absaloncph.dk for at høre mere om udlejning og pris. Du er også velkommen til at kigge forbi og se lokalet.

Der er ikke adgang med elevator til Tårnværelset.