april, 2019

Dette er en gentagende begivenhed

5
aprfredag
TAI CHI14:30 - 15:45

Information

TAI CHI

  • kl. 14.30 – 15.45
  • i Klubben, 1. sal
  • 50 kr.

Beskrivelse

Start weekenden med roligt fokus. Vi træner TAI CHI hver fredag kl. 14.30-15.45 til og med april.

Du har sikkert hørt om tai chi og måske gjort dig forestillinger om, hvad der gemmer sig i de langsomme bevægelser. Hvad det er, og hvad det kan gøre ved din sundhed, din krop og dit hoved, det kan du finde ud af sammen med os i Absalon hver fredag.

Tai chi er en række bevægelser, der glider over i hinanden. Sat sammen udgør bevægelserne en form, som udtrykker principperne i yin/yang-diagrammet. Formen er designet til at træne indre fokus, ved at få kroppens bevægelser til at passe sammen.

Positurerne ligner kamppositioner, de udføres både alene og som partnerøvelser. Udført alene styrker bevægelserne dit nærvær og fokus. Som partnerøvelser er positurerne egentlig det modsatte af kamp.

Her hjælper vi hinanden med at forblive afslappet og udføre bevægelser rigtigt, selv når andre
lægger pres på.

Helt konkret vil du lære tai chi-form, løsneøvelser, og du vil komme til at prøve kræfter med tai chi-partnerøvelser.

Underviseren
Thomas Klarskov har dyrket tai chi i over 20 år og er uddannet tai chi lærer i Europa og i Kina. Thomas har i en årrække undervist flere steder i København. Undervisningen sigter mod at give deltagerne øget kropsbevidsthed og et dybere fokus.

Vi glæder os til at se dig
Bedste hilsner Thomas og Absalon


PRAKTISK INFO

Pris: 50 kr.
Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal.

Holdet er for alle, begyndere som øvede.

Der er ingen tilmelding. Kom blot i god tid så du kan nå at købe din billet nede i baren inden holdet starter.

Du kan enten betale pr. gang, eller købe et 10-turs kort til 500 kr. Med kortet sparer du køen i baren og kan gå direkte op. Det kan bruges til alle Absalons bevægelseshold og har ingen udløbsdato.

Du kan også følge med på Facebooksiden Bevægelse i Absalon.

Lignende begivenheder

GrillTennis Ligaen 30/04kl.20:30 BRUDEVALS 03/05kl.20:00 PARDANS – FOLKEDANS 17/05kl.20:00 BRUDEVALS 07/06kl.20:00

X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk