oktober, 2021

Dette er en gentagende begivenhed

22
oktfredag
Pardans i Absalon20:00 - 21:00

Information

Pardans i Absalon

  • kl. 20:00 – 21:00
  • 50 kr. pr. person
  • i Klubben, 1. sal

Beskrivelse

I Absalon er vi vilde med dans! – Er du også?
Har du altid drømt om en hed tango med din kæreste, at genoplive folkedansen med dine efterskolevenner, en sjov swing med din mor, eller mangler du en icebreaker til din Tinderdate?

Hver fredag byder vi op til pardans. Vi skal prøve forskellige danse, og alle kan være med. Du behøver ikke at have vundet medaljen på Grethes danseskole i 1983. Det handler om at have det sjovt og om at lære hinanden at kende på en ny måde. Der undervises på et begyndervenligt niveau.

Vi danser to og to i en time oppe i ’Klubben’ på 1. sal. Herefter kan i fortsætte som I har lyst – måske med et glas vin nede i den store sal.

De næste måneders program:

– D. 20/5: Cha Cha Cha med Nanna
– D. 27/5: Jive med Paula
– D. 3/6: Samba med Paula
– D. 10/6: Brudevals med Steffanie
– D. 17/6: AFLYST
– D. 24/6: Tango med Paula
– D. 1/7: Salsa med Anna
– D. 8/7: Cha Cha Cha med Paula
– D. 15/7: AFLYST
– D. 22/7: Bachata med Anna
– D. 29/7: AFLYST
– D. 5/8: Rumba med Anna
– D. 12/8: Jive med Paula
– D. 19/8: Cha Cha Cha med Nanna
– D. 26/8: Tango med Paula

Fredag d. 20/5 danser vi CHA CHA CHA med Nanna Holst
Cha cha cha’en er en flirtende og sjov pardans. Rytmik, legende hofter og hurtigt fodarbejde er i fokus når vi danser endnu en af de kendte latindanse.

Fredag d. 27/5 danser vi JIVE med Paula Yau 
Jive er en variation af de klassiske swingdanse, og dermed en livlig og hurtig pardans. Med et højt tempo, er I sikret sved på panden og smil på læben når I svinger hofterne til de latinamerikanske rytmer.

Fredag d. 3/6 danser vi SAMBA med Paula Yau
Den berusende Samba har rødder i de brasilianske rytmer. Det er en dans med plads til personlighed, hvor tempoet kan være skiftende, fra hurtige til helt langsomme bevægelser. Når du først begynder på sambaen, er det svært at stoppe igen.

Fredag d. 10/6 danser vi BRUDEVALS med Steffanie
Se her: https://absaloncph.dk/events/brudevals-18/

Fredag d. 24/6 danser vi TANGO med Paula Yau 
Tango er passionens pardans med temperament. I tangoen lærer i at fornemme hinandens bevægelser, give plads, følge og føre. At mærke hvor den anden er, helt ud i de fineste bevægelses nuancer.

Fredag d. 1/7 danser vi SALSA med Anna Kron
Overgiv dig til de glade cubanske rytmer når vi danser salsa denne fredag.  Atmosfæren vil summe af grin og danseglæde, når salsaens sensuelle natur giver smørelse til hofter og smilebånd.

Fredag d. 8/7danser vi CHA CHA CHA med Paula Yau
Cha cha cha’en er en flirtende og sjov pardans. Rytmik, legende hofter og hurtigt fodarbejde er i fokus når vi danser endnu en af de kendte latindanse.

Bedste dansehilsner Paula, Anna, Nanna, Steffanie & Absalon

__________________________________________________________________

PRAKTISK INFO:

OBS! Husk inde-sko til dans og bevægelse, da vi ikke må have udesko på i klubben.

Pris: 50kr. pr. person
Lokale: Klubben, 1. sal

Kom i god tid, vi starter til tiden.

Lignende begivenheder

GrillTennis – Opvarmning til VM 17/05 kl. 20:00 Whacking forløb 19/05 kl. 19:30 Disko & House 21/05 kl. 21:00 VM i GrillTennis 28/05 kl. 13:00 Lørdags Linedance 28/05 kl. 13:30

X