oktober, 2021

Dette er en gentagende begivenhed

15
oktfredag
Pardans i Absalon20:00 - 21:00

Information

Pardans i Absalon

  • kl. 20:00 – 21:00
  • 50 kr
  • i Klubben, 1. sal

Beskrivelse

I Absalon er vi vilde med dans! – Er du også?
Har du altid drømt om en hed tango med din kæreste, at genoplive folkedansen med dine efterskolevenner, en sjov swing med din mor, eller mangler du en icebreaker til din Tinderdate?

Hver fredag her i efteråret byder vi op til pardans. Vi skal prøve forskellige danse, og alle kan være med. Du behøver ikke at have vundet medaljen på Grethes danseskole i 1983. Det handler om at have det sjovt og om at lære hinanden at kende på en ny måde. Der undervises på et begyndervenligt niveau.

Vi danser to og to i en time oppe i ’Klubben’ på 1. sal. Herefter kan i fortsætte som I har lyst – måske med et glas vin nede i den store sal.

De næste ugers program:
– D. 15/10: Jive med Paula – UDSOLGT
– D. 22/10: Tango med Niklas – FÅ BILLETTER
– D. 29/10: Cha cha cha med Paula – FÅ BILLETTER
– D. 5/11: Samba med Paula
– D. 12/11: Salsa med Anna (English)
– D. 19/11: Jive med Paula
– D. 26/11: Bachata med Anna (English)
– D. 3/12: Vals (Jule-edition) med Nanna

Fredag d. 15/10 og d. 19/11 danser vi JIVE med Paula Yau
Jive er en variation af de klassiske swingdanse, og dermed en livlig og hurtig pardans. Med et højt tempo, er I sikret sved på panden og smil på læben når I svinger hofterne til de latinamerikanske rytmer.

Fredag d. 22/10 danser vi TANGO med Niklas Levin – FÅ BILLETTER
Tango er passionens pardans med argentinsk temperament. I tangoen lærer i at fornemme hinandens bevægelser, give plads, følge og føre. At mærke hvor den anden er, helt ud i de fineste bevægelses nuancer.

Fredag d. 29/10 danser vi CHA CHA CHA med Paula Yau – FÅ BILLETTER
Cha cha cha’en er en flirtende og sjov pardans. Rytmik, legende hofter og hurtigt fodarbejde er i fokus når vi danser endnu en af de kendte latindanse.

Fredag d. 5/11 danser vi SAMBA med Paula Yau
Den berusende Samba har rødder i de brasilianske rytmer. Det er en dans med plads til personlighed, hvor tempoet kan være skiftende fra hurtig, til helt langsomme bevægelser. Når du først begynder på sambaen er det helt svært at stoppe igen.

Fredag d. 12/11 danser vi SALSA med Anna Kron (English)
Overgiv dig til de glade cubanske rytmer når vi danser salsa denne fredag.  Atmosfæren vil summe af grin og danseglæde, når salsaens sensuelle natur giver smørelse til hofter og smilebånd.

Fredag d. 26/11 danser vi BACHATA med Anna Kron (English)
Dans tæt med musikken og hinanden til den sensuelle og bløde pardans Bachata. Denne latindans har et lidt langsommere og mere simpelt tempo end salsaen, hvor fokusset ligger på de flydende bevægelser og følingen af musikken.

Fredag d. 3/12 danser vi VALS (Jule-edition) med Nanna
Vals er en rolig, elegant og romantisk pardans, som danses i 3/4-dels takt. Svæv henover gulvet til tonerne fra bla. Elvis’ “Silver Bells”, når dansen denne aften får et lille jule-twist.

Bedste dansehilsner Niklas, Paula, Anna, Nanna & Absalon
__________________________________________________________________

PRAKTISK INFO:

pris: 50kr.
Lokale: Klubben, 1. sal

Lignende begivenheder

Pilsner og Perleplader 19/10 kl. 20:00 EFTERÅRSFERIE: Perlepynt 20/10 kl. 11:00 Uro og mobile 21/10 kl. 16:00 EFTERÅRSFERIE: Leg med ler 22/10 kl. 11:00 Silent Disco i Absalon 22/10 kl. 21:00

X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk