december, 2019
Dette er en gentagende begivenheddecember 6, 2019 11:00december 20, 2019 11:00
13
decfredagOLDIES BUT GOLDIES - DANS & GYMNASTIK11:00 - 12:15
Information
OLDIES BUT GOLDIES DANS & GYMNASTIK
- Kl. 11 – 12.15
- Klubben, 1. sal
- 50 kr.
Beskrivelse
Oldies but goldies - Senior dans & gymnastik er hver fredag kl. 11.00-12.15 i Absalon. Kom og få sved på panden og hele kroppen rørt til en aktiv bevægelsestime i en blanding
Beskrivelse
Oldies but goldies – Senior dans & gymnastik er hver fredag
kl. 11.00-12.15 i Absalon.
Kom og få sved på panden og hele kroppen rørt til en aktiv bevægelsestime i en blanding af dans, gymnastik og yoga.
Holdet er for os med grå stænk i håret (seniorhold). Vi bevæger os til musik, varmer hele kroppen op med bevægelser, der er naturlige for kroppen, så som sving, drej og stræk. Vi laver simple dansetrin, der udfordrer koordinationen og får smilet frem på læben. Vi får pulsen op med styrke og balanceøvelser, der gør kroppen stærkere og udfordrer vores sædvanlige bevægelsesmønstre.
Til sidst slutter vi af med udstrækning og afspænding.
Det er et hold med fokus på glæden ved bevægelse, bevidsthed i kroppen, samt holdning og vejrtrækning.
Alle er velkomne, og der er plads til de skader og skavanker, der skulle være dukket op med årene. Du er velkommen til at komme og prøve en enkelt gang for at se, om det er noget for dig. Tag tøj på du kan bevæge dig i og en vandflaske med.
Om vores underviser Lisa Sommer:
Lisa er uddannet Danse & Bevægelsesterapeut, i formen Dansergia. Hun har danset det meste af sit liv, først til jazz, moderne og i musicals. De sidste mere end 10 år har hun kastet sin kærlighed på den frie og ukoreograferede dans, og er også bla. inspireret af dansen 5Rytmer. Hun har danset med unge psykisk syge på Rigshospitalets lukkede afdelinger, og elsker det som dansen kan skabe hos alle mennesker.
“Jeg kan lide vildskab. Jeg danser så meget som jeg kan, også i strømpesokker hjemme i stuen, hopper i vandet når der er is på, og sætter gerne et kiteboard under fødderne om sommeren”.
Vi glæder os til at komme glad i form med jer!
Bedste hilsner
Lisa og Absalon
PRAKTISK INFO
Pris: 50 kr.
Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal
Der er ingen tilmelding. Kom blot i god tid så du kan nå at købe din billet nede i baren inden holdet starter. Du kan enten betale pr. gang, eller købe et 10-turs kort til 500 kr. Med kortet behøver du ikke stå i kø i baren men kan gå direkte op. Det kan bruges til alle Absalons bevægelseshold og har ingen udløbsdato.
Husk caféen i Absalon er åben hele dagen, og du er hjertens velkommen til at spise frokost eller drikke en kop kaffe når vi er færdige, sammen med de andre.
Du kan også følge med på Facebooksiden Bevægelse i Absalon.
Lignende begivenheder
AKRO BABY 16/12kl.12:30 GrillTennis Ligaen – JuleSpecial 17/12kl.20:30 TEATERTRÆNING 8-12 ÅR (FORLØB) 06/01kl.16:45 LÆR AT DANSE TANGO (FORLØB) 06/01kl.18:30 MODERNE DANS FORLØB 08/01kl.19:30
Recent Comments