november, 2020

7
novlørdag
Kínima X Absalon - En aften med en bæredygtig højskole18:00 - 21:45

Information

Kínima X Absalon – En aften med en bæredygtig højskole

  • kl. 18-21.45
  • i Salen
  • 150 kr

Beskrivelse

Kínima Højskole gæster Folkehuset Absalon på Vesterbro, og du er inviteret!

En aften hvor vi skal spise, tale, grine og lytte sammen – og hvor du får mulighed for at møde folkene bag Kínima, blive klogere på hvad Kínima egentlig er og møde andre interesserede. Udover lækker mad og koncert med Oak and Shaw, vil vi diske op med en underholdende auktion, hvor du kan byde på lækkerheder fra Kínimas univers og dermed støtte Kínima Højskoles realisering.

Program: 

kl. 17.00-18.00: Indtjek til fællesspisning – Kom og find en god plads i salen

18.00-19.30: Lørdagsmiddag + dessert

19.30-20.30: Auktion med bæredygtige gaver

21.00-21.45: Siddende koncert med Oak & Shaw

21.45-22.00: På gensyn og tak for i aften

Aktionen: 

Auktionen er en del af vores crowdfunding-kampagne, som løber over stablen lige nu i oktober og november måned – se mere her.
Den 1. januar 2021 overtager Kínima nemlig driften af Møn Retreat- og Kursuscenter.

Koncert med OAK & SHAW:

Som afslutning på aftenen byder vi på koncert med bandet OAK & SHAW. Bandet består af Kaja Mærk Egeberg (NO) og Tobias Shaw (DK), der sammen producerer eksperimenterende, elektronisk indiepop. Deres musik undersøger mødet mellem det digi-tale og det analoge, og lyden bevæger sig gennem mørke skove til åbne marker med ener-gifyldte synth-riffs, samples og akustiske instrumenter.
Klare melodier og hverdagspoesi mødes i et fabulerende melankolsk univers.De er netop vendt hjem fra deres sensommerturné 2020 og har tidligere blandt andet spil-let på Icelandic Airwaves og Teater Sort/Hvid. Vi glæder os til at dykke ind i deres meditative og dramatiske univers sammen med jer! Se mere om bandet her.

Om Kínima:

Kínima er et projekt, der samler folk omkring bevægelse og bæredygtighed. Vi er et fælles-skab, en kommende højskole, et folkehus og en måde at leve på. Kínima er græsk for “bevægelse” eller “arbejde mod et fælles mål”. Kínima dyrker bevægelsesformer som fri dans, yoga, akroyoga, meditation, massage og naturlig bevægelse, og vi mener at det sammen med permakultur og bæredygtigt byggeri i fokus danner grobund for en bæredygtig tilværelse.Vi skaber Kínima sammen med dig, med de lokale på Møn og med respekt for miljøet og naturen omkring os. I samarbejde med lokale aktører skaber Kínima Højskole et folkehus på Vestmøn. Det er et samlingssted for både unge og gamle, når vi inviterer til fællesspisning, morgenyoga, workshops, foredrag og bålaftener med fællessang. Læs mere om Kínima her.

Vi glæder os til at se jer!

Absalon & Kínima

__________________________

I Absalon passer vi på hinanden og derfor følger vi alle myndighederens retningslinjer i forhold til COVID-19.

Lignende begivenheder

Operasalonen 16/12 kl. 20:00

X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk