maj, 2022

Dette er en gentagende begivenhed

2
majmandag
FeaturedIMPRO TEATER FORLØB19:30 - 21:00

Information

IMPRO TEATER FORLØB

  • 19.30-21.00
  • i Klubben
  • 600 kr.

Beskrivelse

Kom og vær med til Impro Teater. Hver mandag, et forløb over 8 eller 9 gange.

Vil du gerne udfordre dig selv, styrke dine evner til at reagere i nuet og møde nye mennesker at grine sammen med, så er improvisation helt sikkert noget for dig. Improvisation, Improv eller Impro (kært barn har mange navne) er en god måde at tilegne dig nye sociale færdigheder på, forbedre din kommunikation og styrke kreativiteten på. Du vil i et trygt forum blive udfordret til at bevæge dig ud af din komfortzone uden at blive udstillet eller gjort til grin. Improvisation vil lære dig, hvordan du takler det uforberedte med gåpåmod og succes.

Impro er for alle – uanset alder, profession og tidligere erfaringer. Holdet er altså både for dig, som aldrig har prøvet impro før og for dig, der ønsker at blive en bedre skuespiller. Den er også for dig, der har en drøm om at undgå svedige håndflader næste gang, du skal fremlægge noget for dine kollegaer, kunder eller samarbejdspartnere. Samt for dig der bare vil have en sjov og udfordrende stund med dine venner. Alt, hvad du behøver, er et åbent sind.

Kom i tøj, som du kan bevæge dig i.

Om vores underviser Rolando Yunquera:
Rolando er uddannet på Dell’Arte School of Physical Theatre, ICC Theatre og på IO Chicago. Han har lavet et hav af shows og optrædener som skuespiller og improvisator. Hans undervisning er baseret primært på Improv Comedy Theatre, men også inspireret af klassiske drama/teatertekniker.

Rolandos energi smitter af! Han er en passioneret lærer, der motiverer, støtter og muligvis får dig til at klaske dig på lårene af grin.

OBS: Der er også Impro Teater som et åbent drop in hold hver lørdag kl. 16.00-17.30

——————————————————————————————————————————

PRAKTISK INFO

Kom i god tid, vi starter til tiden.

Forløb april/maj: 9 mandage kl. 19.30-21.00. fra d. 4. april – 30. maj – 675 kr.

Forløb august/sept.: 8 mandage kl. 19.30-21.00. fra d. 1. august – 19. sept. – 600 kr.

Lignende begivenheder

AFLYST – OLDIES BUT GOLDIES DANS 27/05 kl. 11:00 VM i GrillTennis 28/05 kl. 13:00 Lørdags Linedance 28/05 kl. 13:30 Det kongelige teater besøger Absalon: Ny Koreografi 01/06 kl. 20:00 Haus Of Tinus Cabaret + Efterfest 11/06 kl. 21:00

X