november, 2021

Dette er en gentagende begivenhed

17
novonsdag
FLOW YOGA16:30 - 17:45

Information

FLOW YOGA

  • 16.30 – 17.45
  • i Klubben
  • 50 kr.

Beskrivelse

Flow yoga med Joséphine hver onsdag eftermiddag.

De flydende bevægelser er i fokus i denne flow yogaklasse. Vi arbejder med de klassiske yogastillinger, men fokuserer på overgangene i samme grad som på selve yogastillingerne. Der hentes inspiration fra både hatha og vinyasa, men også fra leg, dans, kampsport og andre bevægelsesformer.
Du vil opleve at få sved på panden, når vi knytter vores vejrtrækning til bevægelse og øver os i at bevare opmærksomheden i bevægelserne. Der vil naturligvis også være plads til bare at være, og ikke mindst til at lade vejrtrækningen flyde frit.
Denne flow yoga-klassen er for alle – begynder som øvede – også dem med skader og dem, der ikke tror de kan dyrke yoga. Joséphine arbejder med at finde variationer af både stillinger og overgange, så klassen fungerer både for de nye og de garvede.
Vores underviser Joséphine har dyrket yoga i mere end 15 år og har undervist siden 2014. Hun har fokus på at opbygge en grundlæggende styrke, der er fundamentet for udforskning af yogastillingerne. Musikken til Joséphines klasser hentes i jazzen, ambient og folkemusikkens verden.

Vi glæder os til at se dig.
Kærlige hilsner Joséphine og Absalon


PRAKTISK INFO

OBS! Fra onsdag d. 17. november skal du fremvise et gyldigt coronapas for at deltage på alle hold i Klubben. Det gælder alle gæster over 15 år. Har du spørgsmål, kan du skrive til os på info@absaloncph.dk

Kom i god tid, vi starter til tiden.

Pris: 50 kr.
Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal

Vil du være sikker på en plads så køb din billet her på forhånd. Vi refunderer ikke købte billetter. Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en, du tror kan bruge den. Du kan også finde begivenheden på facebooksiden Bevægelse i Absalon og spørge i debatten her, om nogen er interesserede.

Du er altid velkommen til at tage chancen og komme til holdet med dit klippekort, eller købe en billet i baren hvis der ikke er udsolgt.

OBS Du skal have din egen måtte med.

Lignende begivenheder

Julebazar i Absalon 04/12 kl. 10:00 Keramik: Fredagsbar i Keramikværkstedet 10/12 kl. 17:00 Keramikmarked 11/12 kl. 10:00 KERAMIK: Kop & Skål 12/12 kl. 12:30 Contact Improvisation 18/12 kl. 10:00

X