juli, 2021

Dette er en gentagende begivenhed

14
julonsdag
FLOW YOGA8:30 - 9:45

Information

FLOW YOGA

  • 8.30 – 9.45
  • i Klubben
  • 50 kr.

Beskrivelse

Flow yoga med Joséphine hver onsdag formiddag i sommerferien.

De flydende bevægelser er i fokus i denne flow yogaklasse. Vi arbejder med de klassiske yogastillinger, men fokuserer på overgangene i samme grad som på selve yogastillingerne. Der hentes inspiration fra både hatha og vinyasa, men også fra leg, dans, kampsport og andre bevægelsesformer.
Du vil opleve at få sved på panden, når vi knytter vores vejrtrækning til bevægelse og øver os i at bevare opmærksomheden i bevægelserne. Der vil naturligvis også være plads til bare at være, og ikke mindst til at lade vejrtrækningen flyde frit.
Denne flow yoga-klassen er for alle – begynder som øvede – også dem med skader og dem, der ikke tror de kan dyrke yoga. Joséphine arbejder med at finde variationer af både stillinger og overgange, så klassen fungerer både for de nye og de garvede.
Vores underviser Joséphine har dyrket yoga i mere end 15 år og har undervist siden 2014. Hun har fokus på at opbygge en grundlæggende styrke, der er fundamentet for udforskning af yogastillingerne. Musikken til Joséphines klasser hentes i jazzen, ambient og folkemusikkens verden.

Vi glæder os til at se dig.
Kærlige hilsner Joséphine og Absalon


PRAKTISK INFO

Pris: 50 kr.
Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal

Vil du være sikker på en plads så køb din billet her på forhånd. Vi refunderer ikke købte billetter. Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en, du tror kan bruge den. Du kan også finde begivenheden på facebooksiden Bevægelse i Absalon og spørge i debatten her, om nogen er interesserede.

Du er altid velkommen til at tage chancen og komme til holdet med dit klippekort, eller købe en billet i baren hvis der ikke er udsolgt.

OBS Du skal have din egen måtte med. og kunne fremvise et gyldigt coronapas ved indgangen til Absalon

Lignende begivenheder

Keramik: Lysestage & Vægophæng 25/07 kl. 15:00 Impro teater sommerskole 26/07 kl. 19:00 Keramik: Fredagsbar i Keramikværkstedet 30/07 kl. 19:00 Keramik: Sommerskole 02/08 kl. 9:00 VINYASA YOGA 03/08 kl. 16:30

X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk