maj, 2022

Dette er en gentagende begivenhed

15
majsøndag
BørneteaterforestillingerBørneteaterforestillinger13:30 - 14:00

Information

Børneteaterforestillinger

  • Kl. 13.30-14.00
  • I Klubben
  • 40 kr.

Beskrivelse

Hver søndag er der teaterforestillinger for børn og deres voksne. Forestillinger og målgruppe varierer søndag til søndag, se programmet her og køb billetter:


Søndag d. 17. april: “Påske post” med Signe Gravlund

En interaktiv teaterforestilling for de mindste og deres voksne. En halv time med det sjove postbud der bebuder og bringer, forårsfrø, påskehistorier og lege. Han er fuld af håb, festlige begyndelser og med forfriskende blomstrende fanfarer fejrer vi, at nu kommer solen og varmen med sang og dans. En særlig hyldest til kål og æg og en hilsen fra påskeharen. Postbudet har travlt med at bringe pakker, postkort og endda gækkebreve ud så ingen føler sig ensomme. Hans lommer er fulde af postkort fra hele verden, som hilser og siger vi skal passe på den og hinanden.

Alle kan være med, men bedst fra 3 år og op.

  • Kl. 13:30-14:00

Søndag d. 24. april: “Dansemusik historier” med Per Rock

Denne søndag præsenterer superdanseren Per Rock et interaktivt event med historier og dans i teaterummet, for nysgerrige fødder og glade øre. Publikum prøver selv danse gennem tiden der passer til musikken, lytter grundigt og Per fortæller de allerbedste sjove dansemusikhistorier.

Alle kan være med, bedst fra 4 år.

  • Kl. 13.30-14.00

AFLYST – Søndag d. 1. maj: “Kosmos Laboratorium” med Sarah Ekhart-Læssøe

En medrivende fortælling om et forfalsket Picassomaleri, hvor publikum indrages i at løse forbrydelsen. Vi oplever en skør professorkarakter udføre nogle vilde eksperimenter, og bliver inddraget i gåden om Picassomaleriet.

For de store børn 8+

  • Kl. 13.30-14.15

Søndag d. 8. maj: “HØ” med Signe Gravlund

En fortælling om en kylling der leder efter sin mor på bondegården. Den møder koen, hesten, grisen og fåret, der har hver deres lyde, sange og egenskaber. En mariehøne hjælper, sneglen bliver i sit hus og rotten gemmer sig når katten kommer.. kyllingen finder sin mor til slut! VI sidder i cirkel og dyr dukker op af høet i midten. Alle er velkomne til at synge med på de kendte sange. 

Alle kan være med, bedst fra 3 år og op.

  • Kl. 13.30-14.00 

Søndag d. 15. maj: ”Pigen med Fuglenæbbet” med Mette Soraya Svane

Mette Soraya Svane dramatiserer denne dag hendes illustrerede børnebog ”Pigen med Fuglenæbbet”

Kom og hør en poetisk fortælling om pigen Sol, der elsker at danse, men hader når hendes forældre kaster ord i hovedet på hinanden. Far har glemt at købe aftensmad. Mor er vred. Sol gemmer sig på sit værelse og begynder at lege med papir, farver og saks. Hun får lavet noget der ligner en fuglemaske. Når hun tager den på, viser det sig at hun kan flyve ud af vinduet og op i det store kastanjetræ. Herfra kan hun se far og mor er godt sure på hinanden. Men heldigvis kan Sol sidde i træet og se det hele på afstand. I et surrealistisk univers viser det sig, at alle i familien kan flyve. Hele familien samles i det store træ. Det bliver køligt og duggen falder. Til sidst flyver de en efter en tilbage til stuen og går stille til ro i deres senge.  Mon ikke de drømmer flyvedrømme …

Vi  synger, spiller og flyver undervejs. 

For Børn 3-8 år 

  • Kl. 13.30-14.00 

Søndag d. 22. maj: “Hav” med Signe Gravlund

“Hav” er en teaterrytmikforestilling for de mindste og deres voksne, hvor man er velkommen til at synge med! Op af havet dukker dybets dyr: Flotte fisk, bimbambusser, haj, ‘havfru skralde’ og lysrokke. Stykket består af musik, sange, små historier og sjove karakterer. ‘Pippi’ tager på søeventyr, hjælper dyrene og kæmper mod forurening. Temaerne er hav, hjælpsomhed og modigt hensyn. 

  • Kl. 13.30-14.00

Søndag d. 29. maj: “Klovnen Knud” med Thomas Vilhelm Larsen

Kom til en hyggelig eftermiddag i selskab med Klovnen Knud. Knud tager børn og barnlige sjæle med på en cirkusrejse, hvor trylleri, jonglering, sang og musik og poetiske klovnenumre bliver forenet og giver magiske øjeblikke. Det hele er med til at få lattermusklerne i gang hos alle, og ikke et øje er tørt, når først grinene er startet. Festligt, folkeligt og fornøjeligt familieshow.

Efter forestillingen laver Knud sjove ballonhunde i festlige farver, som børnene kan få med hjem.

Aldersgruppe 4 – 8 år.

  • Kl. 13:30-14:00

Vi glæder os til at se jer,
Bedste hilsner Signe, Mette, Per, Thomas og Absalon


PRAKTISK INFO

OBS! Det er ikke muligt at parkere barnevogne indendørs i Absalon. Indgangen skal holdes fri af hensyn til brandsikkerhed og der kan ikke holde vogne i salen.

Pris: 40 kr. pr. næse (stor som lille)
Lokale: ´Klubben´på 1. sal
Varighed: Ca. 30 minutter

Kom i god tid, vi starter til tiden

Lignende begivenheder

Sommerskole for børn i Absalon 27/06 kl. 10:00

X