november, 2020

Dette er en gentagende begivenhed

5
novtorsdag
FeaturedBABYDANS10:30 - 11:15

Information

Baby Dans

  • 10:30-11:15
  • 50 kr
  • Klubben

Beskrivelse

Der er babydans i Absalon hver torsdag kl. 10.30-11.15 og kl. 11.30-12.15.

Til Baby Dans omfavner vi glæden ved dans og musik. Holdet er for alle forældre med babyer, der elsker at danse og bevæge sig til musik. Eller har lyst til at lære at elske det. Det er forælderen som danser, med baby i armene, i bæresele, vikle eller slynge (I vælger selv efter babys behov og temperament).

Baby Dans består af organiske bevægelser, hvor I bliver guidet til både rytmisk, poetisk og energisk musik fra hele verden. Vi skaber et nærværende rum, fyldt af dans og livsglæde, hvor vi hovedsageligt danser frit, dog med nogle enkle koreografier.

Udover, at vi skal have det sjovt sammen, kan dansen og nærværet også give mulighed for at styrke tilknytningen mellem forælder og baby, og det er en praksis, man nemt kan tage med hjem i stuen. Dansen kan også være med til at forløse energier og eventuelle spændinger forbundet med graviditet, fødsler og forældreskab. Der er plads til at møde op, lige som man nu har det i dag.

Vores underviser Eva-Louise Rønnevig er oprindeligt uddannet sanglærer fra Konservatoriet. Hun har siden taget en efteruddannelse i baby og børnerytmik, og har arbejdet med glæden ved leg, dans, sang og rytmik de seneste 4 år. Eva-Louise har selv danset 5 Rytmer, Movement Medicine, Gaga, og Free-form dans igennem de sidste 15 år.

———————————————————————————————————-

Praktisk:

Pris: 50 kr. (pr. voksen)

Lokale: Klubben på 1. sal

Kom i tøj du kan bevæge dig i, og tag et tæppe med (voksenstørrelse) som vi skal bruge i dansen med babyerne.

Grundet de nye restriktioner er det pt kun muligt at være 10 i lokalet, derfor er der billetsalg online.

Har du eller dit barn symptomer på sygdom skal I blive hjemme.

Vi glæder os til at danse med jer
De bedste hilsener Eva-Louise og Absalon

Lignende begivenheder

Capoeira 05/12 kl. 11:00 Teaterrummet 06/12 kl. 13:00 IMPRO TEATER 09/01 kl. 14:30

X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk