juli, 2021

Dette er en gentagende begivenhed

8
jultorsdag
Absalon Podcast Sommerskole10:00 - 14:00

Information

Absalon Podcast sommerskole

  • 7.-9. juli
  • kl. 10-14
  • Tårnværelset
  • 600 kr.

Beskrivelse

Podcast Sommerskole: Den korte lyd-fortælling

Kunne du tænke dig at bruge tre dage af din sommer på at lege med lyd og forsvinde væk i små lyd-fortællinger? Så kom med på en sommer-lyd-rejse i Tårnværelset. Her lærer du, hvad det vil sige at arbejde med lyd, og frem for alt hvordan du kommer i gang med at skabe lyd-fortællinger.
På Absalons Podcast Sommerskole helliger vi tre dage til at producere en lyd-fortælling på tre minutter. Du får en konkret opgave, som vi nørder med i tre dage. Vi lytter til masser af eksempler, nørder og taler om, hvordan man kan arbejde med lyd. Og så bruger vi fremfor alt tid på at idéudvikle, optage og klippe.
Forløbet afsluttes med Lydens Hule, hvor vi bliver endnu klogere på, hvilke muligheder der er, når man vil fortælle historier med lyd.

På kurset får du:

– Inspiration til, hvordan man kan fortælle i lyd
– En introduktion til lydens værktøjskasse
– En indføring i, hvordan du udvikler din idé
– En opgave: Producer en lyd-fortælling på tre minutter
– Konstruktiv og kærlig feedback

DAG 1: Værktøjskassen Genre og metoder
DAG 2: Vi producerer lyd, optager, klipper og arbejder
DAG 3: LYDENS HULE – Vi lytter sammen. Alle får feedback fra en erfaren DR-klipper, producer og konceptudvikler Helga Prip. Alle kursister får en gratis prøve-udgave af redigeringsprogrammet Hindenburg.

Praktisk:

Køb din billet i forvejen via billetlinket. Forløbet koster 600 kr.

COVID 19 INFORMATION: Alle gæster I Absalon skal bære mundbind når I går og står, men kan tage det af, når I sidder ned. Alle skal desuden have gyldigt coronapas, som skal fremvises når du træder ind i Absalon. Har du spørgsmål, så skriv til os på info@absaloncph.dk

 

Underviser
NICOLAI ZWINGE er journalist og podcastproducer. Han arbejder med lyd, podcasts og undervisning. Nicolai har tidligere været på den2radio, Information og Mennesker og medier (P1), og han har siden 2018 – som indehaver af PodPeople – produceret lyd og podcast og rådgivet både organisationer, firmaer og podcastere om, hvordan man får det bedste ud af sin podcast produktion.

Nicolai er uddannet journalist fra RUC (2009), han sidder i bestyrelsen i Freelancegruppen i Dansk Journalistforbund. Nicolai er endvidere medlem af Center for Podcasting.

Nicolai har siden 2003 været inkarneret This American Life-lytter/fan; men bare rolig, vi skal også lytte til masser af danske eksempler. Nicolai underviser også på Absalons Podcastværksted.
LYDENS HULE, m. Gæstelærer Helga Prip:
I Lydens hule på sidste dag får vi kærlig feedback fra lyddesigner, underviser og producer Helga Prip.

HELGA PRIP har i 25 år skabt prisbelønnet radiodramatik for DR i form af fiktionspodcast og radioprogrammer til de fleste af DR’s radiokanaler og været sparringspartner for journalister, instruktører og komponister. Ved siden af sit arbejde hos DR har Helga været ekstern lektor ved Norges Filmskoles tonemesteruddannelse og her bl.a. undervist i udvikling af audiodrama fra idé til færdige lydfil. Helga Prip er blevet hædret med flere priser som lyddesigner (bla. Prix Italia 2014 og N.Y. Festival for World’s best Radio Programs 2015). Helga har med omfattende teknisk indsigt, som hun løbende deler generøst ud af.

Lignende begivenheder

112 for knuste hjerter – Live med Pelle Peter og Maria Jencel – Pride special 14/08 kl. 20:30 Friday Night Delight – Øl Special 10/09 kl. 18:00

X

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk