Silent Disco er tilbage i Absalon!
Lørdag den 9. september kan du opleve den helt særlige stemning, når vi fylder Absalons store sal med dansende mennesker med hovedtelefoner på.
Vi danser sammen til musik vi selv vælger. Du kan nemlig skifte mellem tre kanaler med forskelligt musik - rød, grøn eller blå, hvor tre dygtige live DJ's står klar til at dyste om din opmærksomhed med forskellige musikgenre. Måske hører de andre det samme som dig. Måske hører de noget helt andet. Måske danser I til samme rytmer, måske gør I slet ikke.
På den grønne kanal kan du danse til DJ Tanya.
DJ Tanya har spillet Silent Disco mange gange før og på mange forskellige scener. På denne kanal kan du forvente at danse til massere af HipHop/R&B og det bedste Tech House beat. Hvis det er noget for dig, så hold øje med den grønne kanal!
På den blå kanal kan du danse til DJ Karlos
DJ Karlos vil denne aften genoplive ikoniske hits fra fortiden. Han blander de bedste gamle musiknumre med pulserende disco-rytmer, der kan få folk til at danse og synge med. DJ Karlos vil sørge for en musikalsk oplevelse, hvor du kan fordybe dig i hans udvalgte sange og danse hele aftenen til din egen rytme. Med en bred vifte af musikalske minder og ekspertise i at skabe en festlig stemning er du sikret en aften fyldt med nostalgi og danseglæde på den blå kanal.
På den røde kanal kan du danse til Miss World
Når Miss World står ved DJ pulten mødes alle kontinenter i et mashup, der får dansegulvet til at koge. Glæd dig til et mix af bangers, guilty pleasure hits og rytmer fra de varme lande.
Eventet er udsolgt, men er der nogle der går tidligt hjem, sælger vi deres høretelefoner videre. Så du kan tage chancen og svinge forbi på aftenen.
Vi glæder os!
Absalon og Silent Events ♥
PRAKTISK INFO
100 kr. pr. headset. Du kan låne dem lige så længe du har lyst.
1 billet = 1 headset
I Absalon tolererer vi ikke racisme, sexisme, homofobi, transfobi eller anden diskriminerende adfærd. Hav en god fest