Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Event Series Event Series: PULS & STYRKE MED BABY
mandag 13 jan 2025

PULS & STYRKE MED BABY

15:15 - 16:15 Klubben 1. sal 75 kr

Kom og træn med andre på barsel hver mandag kl. 15.15-16.15 med Sita.

Puls & Styrke med baby giver dig mulighed for at genskabe din styrke og forbedre din kondition, så du kommer styrket igennem din barselsperiode med større overskud til dig selv og din baby.

Træningen tager afsæt i funktionel træning, med henblik på at passe på dig selv i dine daglige bevægelser og gøremål. Omdrejningspunktet for vores træning er kernemuskulaturen i samspil med resten af kroppen.

Baby skal ikke kede sig mens mor eller far træner, derfor inddrages baby i vores træning med henblik på at styrke babys sanseapparat og øge intensiteten i vores træning med baby som vægtstang i forskellige stillinger.

Det bliver en hyggelig time, hvor behovet for samvær og træning tilgodeses i et skønt fællesskab med andre forældre.

Sita og Absalon


PRAKTISK INFO

Pris: 75 kr. pr. voksen. 

Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal

OBS! Det er ikke muligt at parkere barnevogne indendørs i Absalon. Indgangen skal holdes fri af hensyn til brandsikkerhed og der kan ikke holde vogne i salen.

Vil du være sikker på en plads så køb din billet her på forhånd. Vi refunderer ikke købte billetter. Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en, du tror kan bruge den.