POTTER MED PATTER # 2 14 AugustAug 2022 11:00
POTTER MED PATTER # 2

Kom og lav potter med patter i Absalon!

 

Efter to gange i værkstedet kan du få lov til at tage din potte med hjem og bruge den til potteplanter, tandbørsteholder eller en lille vase.

Vi bruger simple materialer som selvhærdende ler og syltetøjsglas til at skabe vores fine vandtætte potter. Vi skal mødes over to gange med en uges mellemrum, da vi arbejder med selvhærdende ler, som skal have tid til at tørre godt for det bedst mulige resultat.

Første gang vi mødes laver vi formen, anden gang vi mødes, skal vi male og udsmykke potterne.

Så grib din ven eller veninde med de bedste kreative evner, eller måske bare med de bedste bryster, og vær med til to sjove og hyggelige eftermiddage i Absalon.

Vi vil være til stede til at give gode råd og guidning og skabe god stemning, men det er dig selv, der står for kreationen.

 

Vi glæder os til at se dig!

 

PRAKTISK INFO

 

Det foregår i Tårnværelset på 3. sal.

Første gang er søndag d. 7. august og anden gang søndag d. 14. august

Det koster 150 kr. at være med, og billetten gælder til begge dage.
Vi arbejder med selvhærdende ler, har du rene syltetøjsglas liggende derhjemme, så tag dem endelig med!

OBS: Husk at tjekke datoerne grundigt, før du køber billet! Købte billetter kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.