Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
Serie af begivenheder Serie af begivenheder: MORGEN FÆLLESSANG
torsdag 22 maj 2025

MORGENFÆLLESSANG

8:00 - 9:15 Salen Gratis

Start din dag med sang, sammen med andre morgenfriske.

Har du lyst til en poetisk og musikalsk start på dagen, så kom til morgensang i Absalon. Vi synger de kendte og mindre kendte sange fra højskolesangbogen, og kaster os gerne ud i rock, pop, viser og andre klassikere fra vores fælles sangskat.

Om du er brummer, nynner eller operasanger, så kom og syng med den stemme, du har!

Bag klaveret sidder Signe Damkjær. Har du et forslag til en sang, vi skal synge, så send det gerne til Signe senest tre dage før, så ser vi, om vi kan få den med. Hendes mail er musikogformidling@gmail.com

Vi sidder i Salen i Absalon og vi synger den første sang kl. 8 og slutter 9.15. Du kan svinge forbi til en enkelt sang eller to, når det passer i dit morgenprogram, eller være med fra start til slut.  Kom alene eller tag alle dine venner med.

Du kan købe friskbagte morgenbolle og kaffe i baren.

Vi glæder os til at synge med jer

Vi mødes torsdag d. 22. maj og torsdag d. 12. juni. Begge dage fra kl. 8-9:15.

 

Om vores pianist

Signe Damkjær er vokset op på en højskole og Højskolesangbogen, danske viser og sange, har været soundtracket til hendes barndom. Signe er uddannet journalist og arbejder med kommunikation og formidling. Sang og musik har altid været en stor del af mit liv. Mit hjerte banker særligt for fællessang, og for det særlige fællesskab, der opstår, når vi synger sammen.