Linoleumstryk er en grafisk trykteknik og betegnelsen for selve aftrykket eller billedet. Der trykkes fra en linoleumsplade hvor der er skåret fordybninger omkring et motiv, du selv laver.
Måske har du været til linoleumstryk før og fået lyst til at arbejde mere med teknikken, eller måske har du lyst til at lære en ny kreativ udtryksform?
Kom med på dette tre ugers forløb i linoleumstryk, som både er for begyndere og øvede.
På forløbet arbejder vi med at lave tryk i større formater og flere lag, så motivet får dybde. Du kan arbejde med flere farver eller lave mere simple klassiske tryk. Underviseren vil guide i forskellige teknikker, som du kan afprøve undervejs.
Vil du se om linoleumstryk er noget for dig, så kan du tilmelde dig en enkelt workshop HER
PRAKTISK INFO
Vi mødes lørdag d 15. oktober, lørdag d. 22 oktober og lørdag d. 29 oktober fra kl. 14-16 i Tårnværelset på 3. sal i Absalon.
Det koster 500 kr. at være med på hele forløbet.
Køb billet her på siden. Billetten kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.