Filmskole for begyndere 05 JuniJun 2022 12:00
Filmskole for begyndere

Drømmer du om at lave film, og vil du gerne vide hvordan man laver film?

Kom med på Filmskolen for begyndere i Absalon og udforsk om filmverdenen er noget for dig og lær hvad der skal til for at lave en film. Vi sætter gang i en masse filmprojekter og går gennem alle faser fra ideudvikling og manuskriptskrivning, til færdigklip af filmen i løbet af de fire uger vi er sammen. Til sidst får vores film premiere i Absalon.

Vores underviser er Alexander Rahnami Mannstaedt, der studerer til filminstruktør på Super8. Vi får også besøg af forskellige passionerede gæstelærere som selv er unge filmskabere fra vækstlaget, der gerne vi dele deres erfaringer og lære fra sig.

 

FORLØBET
I producerer en film sammen i grupper, hvor I fordeler de forskellige ansvarsområde og opgaver. I kan arbejde på jeres film når vi mødes, men har I tid og lyst giver det god mening at arbejde på projekter mellem undervisningsgangene også. Gæstelærerne og underviseren, Alexander, vil komme med feedback hver gang.

 

Søndag d. 5 juni
Introduktion og gruppedannelse. Snak om filmens forskellige processer og idebrainstorm.

Søndag d. 12 juni
Den gode ide. Hvad er en god ide? Hvad skal man overveje inden, man sætter sig ned og skriver sin film osv.

Søndag d. 19 juni
Visuel historiefortælling. Hvordan fortæller man effektivt med levende billeder.

Søndag d. 26 juni
Klip. Filmens tilblivelse sker i klip, men hvad skal man være opmærksom på?

Søndag d. 3 juli 
Premieredag!

Kh Alexander & Absalon

 


 

PRAKTISK INFO

Pris: 800 kr.

Alle søndage fra kl. 12-16

Medbring: Egen telefon og computer, hvis du kan
Har du et videokamera, uanset kvalitet, så tag det med.