Brug din søndag på hygge og kreative sysler i Absalon, når vi hver søndag fra kl. 10-13 har værksted i Salen.
Vi skal klistre, klippe og kreere forskellige ting fra gang til gang.
Værkstedet er for børn og deres forældre, venner eller bedsteforældre.
Du kan købe varm kakao, sodavand og en bolle med ost i baren.
Vi glæder os til at se jer!
PRAKTISK INFO
Det koster 40 kr. at være med. Du køber din billet på dagen.
Vi har de materialer du skal bruge.
Værkstedet er åbent fra kl. 10-13. Værkstedet er drop-in, så I behøver ikke at være der lige fra start. Men kom gerne senest ved 12 tiden, så I kan nå at lave noget.
Børn skal være ifølge med en voksen.
Har i lyst til mere sjov, så har vi hver søndag børneteaterforestillinger i Klubben. I kan læse mere HER
SØNDAGS PROGRAMMERNE
Søndag d. 5 november - Bubblepaint
Vi blæser bobler og laver farverige billeder med maling og akvarelpapir.
Søndag d. 12 november - Broder en fisk
Til værkstedet i dag, skal vi lære at brodere. Vi broderer med tråd på papir med palietter og perler og laver fisk på papir.
Søndag d. 19 november - Dekorer en æske
I dag skal vi dekorere æsker med farver, glimmer og palietter eller papir. Brug æsken til at gemme fine ting eller giv den som en gave til en ven.
Søndag d. 26 november - Lav et sokkedyr
Ud af ensomme sokker, skal vi sy, klistre og dekorere sokkerne, så de kan blive til sjove dyr.
Søndag d. 3 december - Lav dit eget pynt
Til værkstedet i dag skal vi lave pynt der kan hænge og dekorer i hjemmet. Vi skal sy, klippe og klistre og arbejde med filt, palietter og farvet tråd.
Søndag d. 10 december - Væveværksted
I værkstedet skal vi i dag væve flotte vægophæng.
Søndag d. 17 december - Lav et kort
I dag laver vi sjove kort ud af papir, udklip og glimmer, så du kan lægge det ved en gave eller sende det med posten.
Søndag d. 7. januar - Dekorer en æske
I dag skal vi dekorere æsker med farver, glimmer og palietter eller papir. Brug æsken til at gemme fine ting eller giv den som en gave til en ven.
Søndag d. 14. januar - Pap-robotter
I dag skal vi transformere pap og toiletpapirsruller til robotter! Vi skal lime, klippe og sammensætte vores egne super-robotter.
Søndag d. 21. januar - Bind en bog
Denne søndag skal vi binde vores egne bøger. Bøgerne dekorer vi med farver og udklip.
Søndag d. 28 januar - Ikke noget værksted i dag pga. Bogfest i Absalon
Søndag d. 4 februar - Lav et fastelavnsris
I dag forbereder vi os til fastelavn og laver dekorationer til at pynte et fastelavnsris.
Søndag d. 11 februar - Fastelavn i Absalon
Det er fastelavn og det fejrer vi i Absalon med aktiviteter, lege og slå katten af tønden.
Søndag d. 18 februar - Lav et pappalads
Det er vinterferie, så vi hygger ekstra meget og i dag skal vi bygge paladser ud af pap.
Vi har også familieværksteder i Tårnværelset med linoleumstryk, se mere HER