DET KONGELIGE TEATER BESØGER ABSALON - BLIXEN 14 SeptemberSep 2022 20:00
DET KONGELIGE TEATER BESØGER ABSALON - BLIXEN

Oplev ballet på nært hold og fra bag scenetæppet, når Den Kongelige Ballet besøger Absalon og på tåspidserne fører os ind i ballettens og de gode historiers verden.

 

Hvordan skaber man en ballet ud fra en verdenskendt forfatters liv? Det får vi nogle svar på til denne omgang af ballet i Absalon, hvor vi vil snakke om, danse og lytte til Den Kongelige Ballets produktion, Blixen. Blixen er skabt af solodanseren og koreografen Gregory Dean, som tidligere har skabt børneballetten De Glemte Børn samt helaftensballetten Askepot.

 

Nu vender Den Kongelige Ballet tilbage til Absalon, hvor vi vil indlede aftenen med Karen Blixens slående ord: ”Den, der ønsker at leve livet om, har overhovedet ikke levet livet.” Med de ord, vil vi rejse ind i Blixens liv – nu som ballet.

 

Det er ganske uformelt, så lad teaterfrakken blive hjemme og medbring i stedet din nysgerrighed, for vi ser balletten fra vores flade sko og med et glas onsdagsvin eller en kold øl i hånden.

 

Vi glæder os at snakke om og danse med Blixen og ballettens forunderlige verden med jer!

 

Kærlig hilsen

 

Den Kongelige Ballet og Absalon

 

Foto kredit: Camilla Winther