Tag en sommerlig pause i august på Københavns mest farverige museum når Absalon besøger Thorvaldsens Museum og fejrer Copenhagen Pride med croquis, musik, kølige forfriskninger!
Her kan du finpudse dine tegnekundskaber, når vores undervisere byder på croquis i museets forhal med fokus på kropspositivitet og forskellighed. Den dygtige tegnelærer står klar med spidsede blyanter og gode tegneråd. Croquis er skitsering af en levende model, og de to timer vil forløbe med skiftende stillinger, skitseringer og små pauser derimellem.
Det er ikke decideret tegneundervisning, men der guides, og du kan stille spørgsmål og få hjælp til at komme videre. Erfaring eller niveau er ikke påkrævet.
Billetter kan findes på Thorvaldsens Museums hjemmeside