Folkehuset Absalon

ABSALON BOGKLUB 22 FebruarFeb 2023 20:00
ABSALON BOGKLUB

Velkommen til bogklub i Absalon!

 

Vi mødes 4 gange over vinteren og foråret og taler om en bog vi har læst på forhånd. I bogklubben kan vi dele læseglæde, drikke te, diskutere litteratur og tale med hinanden om vores læseoplevelser.

 

Det overordnede tema for bogklubben er: Nye stemmer i dansk litteratur, og hvad de siger om vores samtid. Vi skal læse romaner og digtsamlinger og lære tidens nye litterære stemmer lidt bedre at kende. Historierne vil rumme mange temaer, tidsrum og menneskeskæbner. Psykiatri, kapitalisme, kærlighed, klima… Hvad er det at være menneske i 2022? Måske kan vi finde bus på svar og en dybere forståelse af den store, forvirrende, moderne verden gennem en collage af forskellige historier skrevet i den?

 

Du behøver ikke have en kandidat i litteratur eller at have læst Dostojévskij's samlede værker for at være med. Så længe du har lyst til at læse og til interessante samtaler med andre. Vi læser bøgerne på dansk, og vi læser kun skønlitterære værker.

 

Første gange vi mødes har vi på forhånd læst romanen 'Penge på lommen' af Asta Olivia Nordenhof. "Asta Olivia Nordenhofs umanerligt gode debutroman er en fortælling om vold og kærlighed” skriver Tue Andersen Nexø i en anmeldelse i Information. Næste bog vælger vi sammen til sidst ved hvert møde.

 

Om vores vært

Liva Elkjær er uddannet på Långholmens Forfatterskole og er lige kommet hjem fra skrivelinjen på Testrup Højskole. Hun skriver prosa og lyrik, og har en særlig interesse for tekst-respons og den litterære samtale. 

 


PRAKTISK INFO

Vi mødes fire onsdage d. 22. februar, 22. marts, 26. april og 31. maj fra kl. 20-21:30.

Første gang (22. februar) skal alle have læst Penge på lommen af Asta Olivia Nordenhof. Lån bogen af en ven eller på biblioteket.

 

Det koster 400 kr. at være med. Prisen inkluderer kaffe og te.

Køb billet her på siden. Billetter kan ikke refunderes eller byttes til en anden dato.