Teatertræning (forløb) 28 NovemberNov 2022 21:18
Teatertræning (forløb)

Teatertræning i Absalon. Et Teaterforløb for dig og dine venner mellem 8-12 år.

 

Hver mandag kan du gå til teater i Absalon kl. 15.15-16.15. Kan du lide at være kreativ og fantasifuld sammen med andre?

Teaterholdet i Absalon træner improvisation, samspil og nærvær. Vi øver fokus, koncentration, mod og opfindsomhed. Vi udforsker genre og udtryksformer; fysisk teater med elementer af dans, mime, gøgl, stemmetræning, status øvelser, akrobatik, eventyr og maskespil. Vi finder selv på temaer, karakterer og historier og sætter det hele sammen til vores egen afslutningsoptræden for familie og venner.
Vi har det sjovt sammen og gør vores makkere stærke.

 

Vores underviser Signe Gravlund Thomsen er dramalærer, skuespiller og cirkusartist. Signe arbejder som skuespiller, teaterlærer og eventmager, f.eks på stylter og med ildshow. Hun underviser alle aldre, og alle mulige teatergenre. Hun har fokus på leg, improvisation, fantasi, samspil, nysgerrighed og mod. Altid med udgangspunkt i deltagerne. Signe er uddannet skuespiller fra the Commedia School i København, diplomuddannet dramalærer og elev af Iben Nagel Rasmussen fra Odin teatret.

 

Vi glæder os til at lege og være kreative med jer

 

Bedste hilsner Signe og Absalon

 

PRAKTISK INFO

 

Pris: 400 kr. Der er begrænsede pladser, og billet købes online på forhånd.

 

Næste forløb: Teatertræning (8-ugers forløb) : fra d. 5/9 - 31/10 (med pause i uge 42 d. 17/10)
Kl. 15.15-16.15

 

I klubben på første sal