Søg
Close this search box.

Folkehuset Absalon

Søg
Close this search box.
Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.
onsdag 25 jan 2023

Podcast workshop

16:30 - 19:00

This event is in Danish
 

Lær at lave en podcast i Absalon!

 

Er du vild med lydfortællinger og har du en podcastidé? Så kom og få værktøjer og et inspirerende skub i Absalons Podcastværksted.

 

I seks uger leger vi med lyd og fortællinger sammen. Vi samles i Tårnværelset, hvor vi skruer op for lyden, strammer hovedtelefonerne og tænder mikrofonen, så du kan komme i gang med at skabe din egen historie i lyd.

 

Det vil handle om idé- og konceptudvikling, om hvordan man fortæller med lyd, det gode interview og hvordan du kan strukturere din historie og gøre den spændende.

 

Undervejs er der opgaver, som du skal arbejde på mellem værkstedsdagene. Alle vil komme til at producere lyd – enten en kort lyd-fortælling eller et afsnit af din kommende podcast. Vi afslutter forløbet med en Lyd-i-tårnet reception, hvor alle vores produktioner har ur-præmiere.

 

Kurset er lige dele undervisning og lige dele arbejde i workshops, hvor deltagerne får mulighed for at optage, klippe og arbejde med deres egen produktion.

 

Inden kurset får du en mail inspiration og link til en prøveversion af redigerings-programmet Hindenburg.

 

Deadline for tilmelding: d. 11 januar 2023. Tilmelding er bindende.

 

På podcastværkstedet arbejder vi med:

Idéudvikling og optagelse

Det gode interview på lyd – herunder fif til spørgeteknik

Struktur på din historie

Redigering i Hindenburg

Lyddesign

 

 

PRAKTISK INFORMATION

 

Forløbet er 6 onsdage fra kl. 16:30-19:00
Vi holder pause i vinterferien, onsdag d. 15 februar.

 

Vi er i Tårnværelset på 3. sal. Der er ikke elevator.

 

Deadline for tilmelding d. 11. januar. Tilmelding er bindende.

 

Medbring computer, høretelefoner og lydoptager. Det er muligt at låne en optager. Sæt tid af til hjemmeopgaver.

 

 

PROGRAM

Uge 1
INTRODUKTION
Lydens virkemidler, muligheder og inspiration.

 

Uge 2
KLIP & LYDDESIGN
Introduktion til Hindenburg & klippeøvelser

 

Uge 3
VIRKEMIDLER
Øvelser og leg med lyd

 

Uge 4
SAMTALE
Interviewteknik til lyd

 

Uge 5
NARRATIV
Anslag, fortællefisk og styr på historien…
Egne produktioner: Tid til at arbejde videre på idéen.

 

Uge 6
PREMIERE
Lyd-i-tårnet reception
Vi lytter sammen

 

 

UNDERVISER

 

NICOLAI ZWINGE har arbejdet med lyd, radio og podcasts siden 2010. Nicolai har tidligere været på den2radio, han har ti års erfaring som journalist. Siden 2018 har han, som indehaver af podPeople, produceret lyd og podcast og rådgivet både organisationer, firmaer og podcastere om, hvordan man får det bedste ud af sin podcast idé.

 

Nicolai er uddannet journalist fra RUC og har bl.a. siddet i bestyrelsen i FreelanceGruppen.

 

Nicolai har siden 2003 været inkarneret This American Life-lytter/fan; men bare rolig, vi skal også lytte til masser af danske eksempler.

 

 

TIDLIGERE DELTAGERE FORTÆLLER

 

“Jeg gik på Absalons podcast-hold i efteråret 2019 og var først og fremmest begejstret over Nicolais store entusiasme og lyst til at hjælpe. Så var det inspirerende at møde så mange med mange forskellige idéer. Jeg havde snuset til podcast-produktion før og brugte kurset som kick-off til gå i gang med et projekt, som virkede ret uoverskueligt. Det viste sig at være lige det, der skulle til.”
– Johanne, deltager på Absalon PodcastVærksted

 

“Podcastkurset på Absalon har været et godt skridt videre i min proces med at udvikle koncept for min egen podcast og forståelsen for, hvordan man kan arbejde med lyd. Fællesskabet på holdet gav en tryg stemning og god udveksling af erfaringer undervejs.”
– Anne Katrine, deltager på Absalon PodcastVærksted

 

“Det var nogle intense dage med en masse ny viden. Selvom jeg havde søgt meget information om podcasts inden, lærte jeg stadig en masse på kurset. Nicolai afspillede gode og inspirerende eksempler på lyd-fortællinger, som hang godt sammen med teorien f.eks. historieopbygningen.

 

Vi fik en super skarp indføring i og hjælp til redigering i Hindenburg. Jeg fik svar på ALLE mine mange spørgsmål om redigering, udgivelse og ideer til mit koncept. Nicolai tager sig tid til hver enkelt deltager og har en stor portion tålmodighed. Det var meget givende for mig med feedbacken på projektet den sidste dag.”

– Mette, deltager på Absalon PodcastVærksted. Du kan høre Mettes podcast ‘Mød mig på mellemvejen’ HER

 

 

This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.