maj, 2021

Dette er en gentagende begivenhed

20
majtorsdag
Morningdance9:00 - 10:00

Information

Morgendans

  • Kl. 9.00-10.00
  • 50 kr.
  • i Klubben

Beskrivelse

Start din dag dansende. Der er morgendans med Lisa Sommer hver tirsdag og torsdag kl. 9.00

Dansen er fri, og den er din egen. Der er ingen særlige trin og ikke noget rigtigt eller forkert. Vi starter stille med at lande i rummet, og i kroppen. Så kommer vi op i tempo, glemmer omgivelserne, inviterer vildskab og puls ind, og slutter igen i ro. Her er plads til både det vilde og det bløde, det langsomme og det hurtige. Du danser din egen dans i rummet med alle de andres egne danse. Og vi finder sammen en fælles puls.

Lisa guider os trygt gennem dansen, med inspirerende ord, musik og invitationer til at mærke og udfordre din krop.

Vi har haft  Morgendans for fuld skrue hver tirsdag og torsdag i snart 4 år i Absalon. Pludselig kom et helt års pause, og nu starter vi stille op igen i version 2.0. Vi finder en ny måde at være i rummet på, med færre deltagere end før, og med de forandringer som et års pause helt naturligt har medført i det indre, såvel som det ydre.

Alle er velkomne og du behøver ingen danseerfaring for at være med, blot lysten til bevægelse. Vi danser i bare fødder.

Om vores underviser Lisa Sommer:
Lisa er uddannet Danse & Bevægelsesterapeut, i formen Dansergia. Hun har danset det meste af sit liv, først til jazz, moderne og i musicals. De sidste mere end 10 år, har hun kastet sin kærlighed på den frie og ukoreograferede dans, og er bla. inspireret af dansen 5Rytmer.
“Jeg har guidet dans for store og små grupper i Absalon og andre steder i flere år, og ledet danseterapigruppen Wild Woman Dance. Jeg elsker det som bevægelse kan skabe for alle slags mennesker. Ud over dansen, nærer jeg mig med kolde gys i havet om vinteren, og surfer om sommeren”.

Vi glæder os til at danse dagen i gang med jer
Kærligst Lisa Sommer og Absalon


PRAKTISK INFO

Pris: 50 kr.
Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal

Billetter købes på forhånd. Vi refunderer ikke købte billetter. Bliver du forhindret, er du velkommen til at give din plads til en, du tror kan bruge den. Du kan også finde begivenheden på facebooksiden Bevægelse i Absalon og spørge i debatten her, om nogen er interesserede

OBS du skal kunne fremvise et gyldigt coronapas ved indgangen til Absalon for at komme ind.

 

Lignende begivenheder

Ceramics: Cup & Bowl 23/01 kl. 12:30 Ceramic: Paint on Clay 23/01 kl. 16:30 ABSALON LIFE DRAWING 23/01 kl. 20:00 Ceramic: Pots for Plants 26/01 kl. 16:00 Ceramic: Baby Hand and Footprint 27/01 kl. 10:00

X