SKRIVEDANS

SKRIVEDANS

When:
14. August 2017 @ 16:45 – 18:00 Europe/Copenhagen Timezone
2017-08-14T16:45:00+02:00
2017-08-14T18:00:00+02:00

Hver mandag i Absalon.

Skrivedans er for dig, som længes efter at finde, genfinde eller dyrke din indre skribent. Og det uanset om du skriver bøger, bachelor-opgaver, bageopskrifter eller bare med blåt. Du er velkommen med det hele. Du skal ikke kunne bestemte ord. Du skal ikke kunne bestemte trin. Tag blok, blyant og vanddunk med. Og lag-på-lag-tøj, så du både kan bevæge dig og være stille.

Vi veksler mellem at skrive og at bevæge os til musik. Der vil typisk være en eller to skriveøvelser. Det kan være at skrive videre på noget, der bliver læst op, skrive inden for nogle helt forrykte rammer, skrive non-stop, associere på ord eller noget helt femte. Der vil både være øvelser, vi laver hver for sig, to-og-to og alle zusammen.

Om Charlotte Monica Bredsted der underviser:
Jeg er journalist og tekstforfatter og har de seneste 15 år undervist i at skrive. Mest mennesker som gerne vil lære at skrive mindre akademisk og mere journalistisk, men også forfatterspirer og mennesker med skriveblokering har jeg haft æren af at hjælpe på vej. Jeg spiser to æg om dagen, har to børn på 9 og 13 og hjælper (nej ikke to) mange mennesker med at få blandt andet websites, nyhedsbreve, mails og marketingmateriale til at spille op til dans.

Pris 50 kr pr. gang.
Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal.

Ingen tilmelding vær her blot i god tid, så du kan nå at købe din billet nede i baren inden holdet starter. Vil du spise med til fællesspisning kl. 18 skal du også lige købe din billet til det inden holdet går i gang, så du er sikker på at få en plads.

Vi glæder os til at bevæge krop og pen med jer!

Bedste hilsner
Charlotte og Absalon

Se hele kalenderen

Så det i morgen kl. 11-14 du kan være med til at ombygge bamser. Her kan du skabe dit eget helt forunderlige fabelvæsen.
Pris: 50 kr for deltagelse og bamse. Du kan sikre dig billet inden via linket her: bit.ly/2nquMXP.
... Vis mereVis mindre

Hack en bamse-workshop

December 17, 2017, 11:00am - December 17, 2017, 2:00pm

Hack en bamse eller create a creature, som vi også siger. Søndag d.17. dec. kl. 11-14 kan du være med til at ombygge bamser. Her kan du skabe dit eget helt forunderlige fabelvæsen. Vi har samle...

Se på Facebook