RYTMIK & SANGLEGE 0-1 år

RYTMIK & SANGLEGE 0-1 år

When:
4. June 2017 @ 15:00 – 15:30 Europe/Copenhagen Timezone
2017-06-04T15:00:00+02:00
2017-06-04T15:30:00+02:00

Rytmik og Sanglege hver søndag i Absalon!
2-4 år kl. 14.30-15.15 og
1-2 år kl. 15.15-16.00

Aldersindelingen er vejledende og I kommer selvfølgelig blot til det hold, I synes passer bedst til jeres barn.

Vi skal sammen med jer synge, danse og lege sanglege – både nye og gamle og måske nogle vi selv finder på.
Underviserne er på skift Rebecca, Line og Katrine

Rebekka studerer musikvidenskab, hun er sanger/sangskriver og har et soloprojekt der hedder We At Sea. Hun har arbejdet som pædagog medhjælper i mange år og har altid sunget og spillet med børnene de steder hun har været. Og så arbejder hun som kirkesanger på Frederiksberg og Østerbro.

Line er cellist, sanger og sangskriver og spiller bl.a. i bandet CODY. Med en mor, der er rytmikpædagog, er Line vokset op med sangglæde, rytmik og børn. Line har en datter på 4 år, og underviser også i yoga og pilates.

Katrine underviser i babyrytmik hver tirsdag formiddag i Absalon. Hun er uddannet sanger fra rytmisk Musikkonservatorium og arbejder som korsanger for Oh Land og underviser i kor på Nørrebro. Derudover er hun pædagog på en skole i Gladsaxe, og så synger hun også med sin datter Inga på 1,5 år.

Pris: 50 kr. pr. barn
Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal
Barnevogne må ikke tages med ind i Absalon.

Kom i god tid så du kan nå at købe billet nede i baren før du går op på 1 sal. Du kan betale pr. gang eller købe et 10-turs klippekort til 500 kr. Kortet kan også kan bruge til alle Absalons andre bevægelses hold. Det har ingen udløbsdato, og du slipper for kaffe latte køen.

Vi glæder os til at synge og spille med jer.
Kærlig Hilsen Rebekka, Line, Katrine & Absalon

Se hele kalenderen