AKRO YOGA

AKRO YOGA

When:
5. November 2017 @ 16:30 – 18:00 Europe/Copenhagen Timezone
2017-11-05T16:30:00+01:00
2017-11-05T18:00:00+01:00

Kom med når vi laver Akroyoga hver anden søndag (lige uger) kl. 16:30-18:00 i Absalon.

Niveauet er åbent for alle (voksne), så du kan komme og blive udfordret både som begynder og som garvet akroyogi. Vi kommer til at arbejde med hovedstand, akroyogastillinger og overgange, som øger din balance, kropsbevidsthed og stabilitet. Akroyoga skal læres gennem din egen krop og med en nysgerrig indstilling, derfor får du ikke kun en masse teknikker, men rammer for at inddrage din egen kreativitet. Sammen skaber vi en intuitiv måde at lære og at nyde akroyoga på.

Underviserne er Julie og Peter, som er erfarne akroyogier, der både har undervist og selv dyrket akro yoga i flere år.
Julie Hendel er en kreativ sjæl med bevægelsesglæde og som kan lide at afprøve sig selv igennem forskellige bevægelsesformer. Hun har bl.a. dyrket slackline, klatring og thai-boksning, og har udviklet sin egen intuitive akroyoga-stil med fokus på balance og teknik.
Peter Hunter elsker at bevæge sig og ser kroppen som en kilde til læring for alle mennesker. Han er en all-round bevæger med bred erfaring i discipliner som dans, parkour og yoga, foruden akroyoga, som han dyrker passioneret. Han har undervist fast i København siden 2014 og studerer fysioterapi.

Pris: 50 kr.
Lokale: ‘Klubben’ på 1. sal.

Ingen tilmelding, kom blot i god tid så du kan nå at købe din billet nede i baren inden du går op. Du kan betale fra gang til gang, eller købe et 10-turs kort til 500 kr. så slipper du for at stå i kø hver gang. Kortet kan bruges til alle Absalons bevægelseshold og har ingen udløbsdato.

husk hvis di vil spise med til fællesspisning kl. 18 så køb din billet inden holdet går i gang så du er sikret en plads.

Vi glæder os til at flyve med jer
Bedste hilsner Julie, Peter og Absalon

Se hele kalenderen

Du kan lige nå med når vi holder workshop i Kreativ Machine Learning i morgen! Vi skal lære at lave interaktive programmer og træne algoritmerne til at genkende lyde, ansigtsudtryk, forskellige dyr og meget mere.
Læs mere og find billetter gennem begivenheden:
... Vis mereVis mindre

AHA! Kreativ Machine Learning

January 20, 2018, 1:00pm - January 20, 2018, 5:00pm

Hvorfor skal man altid kode ting? Kan man ikke bare træne computeren til at forstå hvad man mener? Jo man kan - med Machine Learning! Machine Learning giver computere evnen til at lære uden at bli...

Se på Facebook